
I morgen er den store dag, hvor jeg skal have en FS-Lasik øjenlaser operation! Den sidste uges tid har den endt med været i en lidt tynd tråd efter nogle tekniske problemer mellem firmaet som det bliver finanseret igennem, så jeg kunne betale med samme afdrag som mit linseabonoment kostede. Det endte faktisk efter en hele uges kontakt med både klinik og firma, flere gange om dagen, og det blev løst lidt alternativt, så min operation er sikret. Jeg ville gerne udnytte en studierabat, og ellers betød det en udsættelse af operationen med flere måneder. Pyyyyh!
Jeg er så nervøs, specielt fordi jeg tidligere har haft voldsomt angst for læger (gik faktisk i behandling for det i flere år!), og nu kan jeg få angst når jeg ikke har kontrol.. Og det tror jeg ærlig talt ikke at jeg har under en operation, i lokalbedøvelse, i mine øjne. Men den skulle ikke være så slem, som man forstiller sig, og har ikke hørt om nogle der har fortalt det som en voldsom oplevelse (indtil i morgen! 😉 ).
Min brilledag
Sidste dag startede lidt vemodigt, da mit brillelook i dag var ret lækkert, og så var det lidt trist med “den sidste”…. Indtil jeg så åbnede hoveddøren og gik ud til… regn.. Ned i bilen, endte jeg med at smide brillerne på passagersædet og kører uden, da de var så våde at jeg var bange for de derefter vil dugge.. Da jeg kom til første destination, blev brillerne pudset og sat på til første aftale, hvor der skulle prøves en del tøj. Briller af – briller på – briller af – briller på. Videre til næste aftale. Alt det med at tage briller af og på, havde givet et par oblikatoriske fedtede mærker på brillerne, hvor det inderste af mine bryn også havde efterladt et fint aftryk. Pudses igen. Dernæst over på min gamle arbejdsplads og snuse lidt til nyheder og mulige indkøb til når jeg flyttet om et par uger. Dejligt at se så skønne mennesker igen. Da jeg kom hjem, var min næseryg øm, grænsende til hovedpine og jeg tog brillerne af. Specielt efter at have haft dem på et par timer, ser jeg endnu dårligere og kunne ikke arbejde med computeren. Det var sådan tilfælde hvor jeg virkelig er glad for at det er overstået i morgen. Klokken var ikke engang 14 da den første ømhed viste sig. Glæder mig til det ikke skal hæmme mig mere.
Som jeg skrev i mit indlæg, da operationen er bestilt. Er der så mange gode grunde til at slippe briller (og kontaktlinser), og jeg glæder mig så meget til det færdige resultat. Jeg har grædt lidt af frustration over den nok blev aflyst i 11. time, men nu sker det!