Ecooking nye shampoo og balsamserie

Julis beautyskrald 2020

{ indlægget indeholder reklamelinks }

COLOURLESS hair colour remover max condition (mangler på billedet) // INNISFREE My Real Squeeze Mask (purple perilla) // Bioderma Sensibio H2O (billig + tilbud pt!)// COSRX Acne Pimple Master Patch (billigeste pris) // BY VEIRA Repair Masque  // GARNIER Respons The Yoghurt Mask // SEPHORA Retractable Brow Pencil (03 Rich Chestnut) // COFFEE & SCRUB No 1 Coffee & Coconut Scrub // MIZON Acence Blemish Out Pink Spot //  PUDDERDÅSERNE MUSTHAVE NIACINAMID 10 % // MASQUE ME UP Foot Peeling Mask

Juli måned har været speciel på beautyfronten da jeg som det første, trak det meste af min røde hårfarve ud (som jeg har haft de sidste 4-5 års tid), som betyder en del af mine brynprodukter ikke passer i farven mere, og da jeg er startet på isotretonin (behandling af akne), og har jeg kort efter måtte sætte en masse produkter jeg var i gang med i ”skammekrogen”, da min hud er blevet ekstrem følsom og tør. Så ingen syre, ingen meget aktive ingredienser i stedet frem med fede cremer og læbesalver (masser af dem!). Jeg fik dog opbrugt 12 produkter, og er spændt på hvordan den næste halve år vil blive, med indskrænkning af produkter i hverdagen.

En del af de her produkter, er gamle favoritter, som jeg har købt flere gange og som jeg kun kan anbefale, blandt andet Innisfree My Real Squeeze Masks læs mere om de forskellige Innisfree Squeeze mask her, Bioderma Sensibio H2O (som jeg har brugt næsten hver eneste dag i 8 år nu), Pudderdåsernes Niacinamid, By Veira Repair Masque, Sephoras Refractable Brow Pencil og selvfølgelig Cosrx Acne Pimple Master Patch, som jeg elsker, men håber jeg snart ikke behøver mere 😉.

Det betyder at der er 3 produkter tilbage (+ 1 hvis firma ser ud til at være lukket), som er er enten nye for mig, eller som ikke rigtigt er nævnt tidligere.

Det første, er også et produkt jeg håber jeg ikke får brug for mere, men som jeg synes du virkelig burde kende, nemlig Mizon Acence Blemish Out Pink Spot. Det er også en spotbehandling af urenheder, ikke lige så effektiv som Corex, men virker på en helt anden måde og meget meget mere økonomisk. Det er en to-faset spot serum med frugtsyre og zink, som renser og healer den betændte hud. Du kan måske se på billedet at den produktet deler sig i to, en gullig væske og en rosa pulverbund, hvilket er meningen! Du stikker bare en vatping ned i bunden og derefter på huden. Hvis produktet er rystet/blandet, skal du bare vente til bunden har lagt sig igen. Den får bumser til at heale hurtigere, og kan anvendes på større områder. Og den er drøj i brug, så den her, selvom den er halvt fyldt, har jeg haft den i så lang tid, at den trænger til en udskiftning. Jeg vil med glæde købe den igen, hvis jeg får behovet for det efter min isotretonin behandling!

Sidst er Masque Me Up, med deres foot peeling mask. Jeg har tidligere haft virkelig dårlige erfaringer med den produktkategori, så var også lidt nervøs, da jeg proppede den her i kurven i Normal. Men helt ærligt, den var rigtig fin. Den virkede ikke så aggressiv som nogle af de andre jeg har prøvet, men samtidig virkede den faktisk stadig. Den tog ikke alt den hårde hud, men peelede huden helt indenfor en uge, og derfor endnu hurtigere end der står på pakken (hvor man kan forvente den først begynder efter 4-6 dage).  Det er ikke en der står på min ”need to have” liste, men jeg kan sagtens forstille mig at jeg vil købe den igen, når jeg engang tilfældigt ser den i en butik og jeg samtidig har tørre fødder.

Et godt budgetprodukt er Garniers hårmasker, de indeholder ingen silikone men i stedet fyldt med gode olier og planteekstrakter (98 % af ingredienserne er med naturlig oprindelse) og du får rigtig meget for pengene. Jeg har her Nourishing Almond Milk til fugtfattigt hår, med økologisk mandelmælk. Jeg synes den er fantastisk og mit hår bliver smukt og blødt. Denne hårkur er et eksempel på at penge og kvalitet, ikke nødvendigvis hører sammen. Havde den en dyrere indpakning, kunne produktet forveksles til at koste 4-5 gange sin pris. Garniers hårmasker har jeg ikke kunne finde online, men kan købes i Normal, Føtex og Bilka.

Sidst har vi COLOURLESS hair colour remover max condition, om ikke fremgår af billedet (desværre), som jeg har brugt 2 gange, med 2 dages mellemrum. Jeg havde en flot kobberfarvet hår, som jeg har farvet mit hår med i 4 års tid, og derfor også ret spændende hvad der fandtes ”down there” under de lag af farve. Jeg købte et produkt der renser håret for farve uden blegemidler, som findes i forskellige udgaver. Jeg valgte den med mest plejende resultat i stedet for produktet COLOURLESS hair colour remover Max Effect som ellers er den bedste til røde nuanceer. Men jeg er ikke skuffet. Jeg kan stadig se varme nuancer, som jeg tror én til omgang vil kunne tage, men jeg kan virkelig godt lide mit hår, som det er nu, selvom jeg helst vil have ”mit” kobberfarvet hår. Men jeg kommer helst sikkert til at bruge Max Condition eller Max Effect igen, hvis jeg får brug for at fjerne en hårfarve. En afsluttende anbefaling herfra.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Ecooking nye shampoo og balsamserie