Den perfekte gave til manden der svinger kosten: The Body Shop Maca Root & Aloe Softening Shaving Cream

{ indlægget indeholder reklamelinks }
Hvis du har en kæreste, mand, eller far som bruger skraber til sin barbering, har han også brug for en god barbercreme eller skum. Jeg havde en The Body Shop Maca Root & Aloe Softening Shaving Cream (for men), som egentligt var tiltænkt mig selv, da jeg havde hørt, hvilke vidundermiddel den var til barbering under armene eller intim, men troede, man kun kunne bruge den sammen med en barberkost (som jeg ikke havde). Jeg endte med at give den videre til min far, og det har jeg ikke et sekund fortrudt (selvom jeg kun igen hører om, hvor fantastisk den er).
Min far har nævnt den så mange gange efterfølgende, og selvom han heller ikke havde en barberkost til at starte med, fortalte han mig ofte, hvor blød et skum den lavede, og hvor lækker den føles på huden under og bagefter. Barberingsritualet var blevet hævet til noget helt andet, end ”det skal bare overstås”.
The Body Shop Maca Root & Aloe Softening Shaving Cream er en blødgørende barbercreme med macarod og Community Trade aloe vera, som fugter, beroliger og blødgør huden for en tættere barbering og efterlader huden plejet og glat. Cremen er meget blød i konsistensen i forhold til mange andre barbercremer, hvilket er en smagssag, hvad man foretrækker. Produktet kan med sin bløde konsistens sagtens bruges uden barberkost, og samtidig skummes op, men den er meget mere drøj sammen med en barberkost. Jeg købte derfor en Mühle Silvertip Fibre® Barberkost (vegansk udgave, der minder og de kendte grævlingehårs barberkoste), så den rigtigt kunne arbejdes op til en lækker, cremet, tyk barberskum.
I forhold til almindeligt barberskum kan produktet virke ret dyrt, da den koster 115 kr for 200 ml, men da du selv skummer den op, og den så også har hudplejende egenskaber, så huden er blød og fugtet i stedet for dehydreret efter barbering, vil jeg sige, den er pengene værd. Jeg kommer også til at købe en til mig selv (igen), da jeg ikke må bruge min elskede IPL det næste år, imens jeg tager isotretinoin (piller mod akne), og derfor skal til at finde min egen skraber frem igen.
Har selv prøvet mange forskellige og syntes altid at bøvle med irriteret hud. Så den der ekstra bløde følelse og aloe vera lyder som en god kombi, den må prøves 🙂 takker for tippet.