Nyheder fra The Body Shop | Banana Hair Mask & Fuji Green Tea Cleansing Hair Scrub

Reklame | Produkterne er modtaget og indeholder reklamelinks
Jeg er lige kommet hjem fra ferie, og opfyldte i den grad mit mål om at holde ferie.. Har kigget lidt speciale, men bloggen har stået helt stille. Nu skal der være hverdag igen med specialeskrivning og blogging, og derfor første skud på stammen hvor jeg skriver om to nye hårprodukter fra The Body Shop – og indrømmer gerne, den ene er jeg ikke fan af og den anden er super spændende og ikke oplevet et produkt lignende.
Banana Truly Nourishing Hair Mask 240 ml / 125 kr
Funktion: Fugtgivende og nærende
Anvendelse: 1 gang om ugen som hårkur – lad den sidde i ca. 10 min før den skyldes ud.
Andet: Indeholder økologisk bananpure fra Ecuador og paranøddeolie fra Peru. 100 % vegansk.
Min mening: Det første jeg ligger mærke til: Duften.. Den kraftig duft af meget sød banan. Den er ikke mig på nogen måde. Mens jeg havde den i, vænnede jeg mig lidt til den, men så snart jeg skyllede den ud, kom en søde duft igen. Slet slet ikke mig.. Håret blev dog virkelig blødt og ikke så kruset som det plejer – kruset hår er mit største hårproblem.. Desværre sad duften af banan stadig lidt fast i håret efterfølgende og det bryder jeg mig virkelig ikke om. Kan kun lidt duften af frisk banan (og banankage!), men alt andet bananduft giver mig næsten kvalme. Men sådan er vi så forskellige!
Fuji Green Tea Refreshingly Purifying Cleansing Hair Scrub 240 / 130 kr
Funktion: Eksfolierende cleansing shampoo (til normalt og fedtet hår)
Anvendelse: Bland en teske produkt med lidt vand i håndfladen og skum det op i håret. kan anvendes 1-3 gange om ugen.
Andet: Fjerner ophobninger i håret af fedt og/eller produktrester på en mild måde uden at udtørre.
Min mening: Jeg synes det er et genialt produkt! Jeg var virkelig overrasket, da det begyndte at skumme op i håret, da det havde jeg ikke forventet. Den minder mest om en grov bodyscrub nede i krukken, men bliver til bløde bobler i håret hvor “salten” bliver opløst. Min hovedbund føles virkelig opfrisket bagefter, så udover sine gode egenskaber, er den også lækker til de trætte og nu mørkere og mørkere morgener. Duften skiller sig ikke ud fra den resterende Fuji serie, men modsat bananduften er jeg vild med duften af denne!
Ingen kommentarer endnu