eBay fund #95 Yellow Days

Hjælp, jeg skal være brilleabe – gode råd søges!

DSC_0111019

Brilleabe, er måske et ret provokeret ord, men sandhed er, at da jeg var lille (og til tider teen og voksen), ville jeg ønske jeg havde briller! Og nu skal jeg have briller – eller nærmere kontaktlinser. Må nok også indse, at med min mikroskoptiske pande, små øjne og nu pandehår, er det de færreste briller som jeg synes er pæne, som så også klæder mig.

Den meget søde dame i Synoptik spurgte mig overrasket, om jeg virkelig aldrig havde brugt briller eller linser før – nope! Men min lykke vil, at jeg har ret stor bygningsfejl, med en forskel på næsten -2 (ved ikke om det er volapyk sådan jeg skriver nu – for det jeg fik at vide var volapyk for mig – brilleverden er ny for mig!).

På grund af den ’store’ forskel (er det det?!), blev jeg anbefalet at starte på kontaktlinser, da det skulle være “nemmere” at vænne sit syn til(?!).  Noget andet er at vænne pengepungen til det! Av av av bygningsfejl er dyrt. Jeg skal af med 265 kr  (pigebarnet havde vidst brug for briller, nærmere 385 kr) om måneden som de billigste 1-dags linser til bygningsfejl til mine øjne. – Kan det virkelig passe at det er det billigste?!

Jeg kan ikke sige om jeg synes det er dyrt eller billigt – kunne bare se at vi hurtigt sprang et par pristrin ned, så snart vi skulle snakke muligheder for mig. Det virker bare som en stor udgift fra intet til næsten 300 kr om måneden – mit madbudget inkl. Andre dagligvare er ca. 1200 kr om måneden, så det er jo nogle penge for en studerende, selvom jeg er medlem af Danmark og får lidt tilskud der. Altså – jeg har jo fungeret i lang tid uden linser, selvom jeg knap nok kan se min venstre side af ansigtet i spejlet og lange afstande også kniber på grund af den dumme bygningsfejl – ’resten’ af mit syn (eller hvad siger man her?) er helt normalt.

Hvad er jeres bedste råd til en ny brilleabe? Jeg prøver 1-dags linser først, da jeg i samme prøveperiode skal på øvelse i 12 dage, hvor mange af dagene er med udendørs overnatning, hvor jeg ikke ville kunne sidde med væske og lege den lille kemiker, men er månedslinser, 14 dags linser eller andet egentligt okay eller noget forhistorisk som kun stædige stadig bruger?

Jeg har som sagt været til synsprøveved Synoptik, men er der andre optikere der er bedre?

-hjææælp!

16 kommentarer

  • Rikke

    Endagslinser er mig bekendt også dyrere. Jeg kan ikke fordrage at have dem i, synes de udtørrer mine øjne, derfor bruger jeg lige nu månedslinser. Før i tiden havde jeg også Synoptik, som med det samme smed de allerdyreste linser efter mig. Nu har jeg abonnement hos Louis Nielsen som lod mig prøve et hav af linser, for at se om der var en billigere løsning, og det var der heldigvis:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Tak for din kommentar Rikke. Kan se at Louis Nielsen har mange ‘toriske kontaktlinser’ at vælge imellem, generelt kan jeg se at deres prisliste er mere gennemskuelig end Synoptik, så måse noget jeg skulle overveje. 😮

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg er brilleabe fordi mine øjne åbenbart ikke kan bruges til kontaktlinser.

    Er meget forfængelig hvad briller angår, og mit ansigt er smalt, så mange briller så alt for brede ud til mig.

    Mit råd er, hvis du forsat vil have briller,
    gå til ALLE de optikere du kan… PRØV PRØV PRØV og lån alle de briller med hjem du kan lide.

    Tag et billede af dig selv med hver brille på. Så synes jeg nemt man kan se hvad der klæder en, og det er nemmere at spørge andre hvad de synes 🙂

    Det er få optikere hvor de har ens brillestel, siger min erfaring 🙂 Jeg fandt mine ved THIELE.

    Ellers hvad angår kontaktlinser, så har jeg mange i min familie som bruger Louis Nielsen fordi de er de billigste / magen til kvalitet som ved andre optikere 🙂

    Held og lykke med det!
    Se dine briller som et accesories i stedet for noget træls 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Tusind tak Kathrine. Det kunne være fedt at prøve nogle briller også, synes netop de kan være en fed accessories 😉 Havde en ekskæreste der havde tre briller han skiftede imellem, og sådan ville jeg virkelig også gerne have det, hvis kontaktlinserne ikke duer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har -4 på hvert øje og har ALTID briller eller linser i. Ellers er jeg praktisk taget blind :/ Jeg har både briller og månedslinser hos Louis Nielsen. Klart de billigste og med smadder god service. Har lige fået nye helt runde briller til mit bette hoved og er rigtig tilfredse med dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Er der en speciel grund til du har valgt månedslinser? Jeg valgte 1-dagslinser, men synes også det hele pludseligt blev ret overvældende og har ikke tænkt mig så meget om. Forstiller mig bare månedslinser som sådan nogle tykke små sataner, når de skal holde til at blive taget ud og i igen hele tiden. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg bruger både briller og linser (hurra!). Mine linser er fra Louis Nielsen til 204 om måneden, som var det andet billigste. Pga. næsten minus seks på hvert øje er jeg afhængig af mine briller/linser hver dag. Det der med væske i sine linser gjorde jeg i starten, og så stoppede jeg dog med det. Mit bedste råd, eftersom at jeg både har prøvet en dags linser og måneds linser, er at vælge en dags linser, hvis du også vælger briller. Det der med at finde briller er de virkelig hjælpsomme med i Synoptik, eftersom at de er uddannede stylister til det:-). Man vænner sig til det – jeg har brugt briller siden 3. klasse og linser siden 6. klasse:-). Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Hvorfor anbefaler du endagslinser, bare fordi man samtidig bruger briller? Jeg bruger både briller og månedslinser, og det giver bestemt ingen problemer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Tak for svaret Tina. Jeg synes også det virker mest logisk at bruge 1-dags linsser sammen med briller – så kan man jo udnytte det smarte flex abonnement. Kunne godt være jeg skulle overveje briller, er i hvert fald begyndt at lægge mere mærke til nu, at specielt det ene øje er halvblind, og på dovendage, vil det være rart bare at kunne tage briller på, hvis man ligger i sengen og læser <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Jeg har ENDELIG taget mig sammen til at får “voksen” briller! Jeg har i en del år gået med et par fra Matas til 190kr.. Men nu tog jeg mig sammen g ønskede mig penge i fødselsdagsgave. Jeg får mine briller i morgen! Og jeg glæder mig som en sindssyg!
    Jeg har -0.75 og -1.0 på øjenene, og får briller fra Louis Nielsen.. Jeg var også inde i en Synoptik – en kort tur, på det tidpunkt jeg var der, havde de ingen stileksperter, så jeg følte mig faktisk ikke så godt forberedt som jeg er nu, efter mine ture i Louis Nielsen..

    Den optiker der kiggede på mig, sagde jeg skulle overveje linser hvis min styrke blev ved med at “stige”.

    Men jeg har ellers ingen erfaringer med linser – andet end de farvede 🙈

    Hilsen Pat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Vi vil se dem på 😉
      Jeg tror ikke jeg får noget ud ‘Matas’ briller overhovedet pga. bygningsfejl, da noget af øjet har helt almindelig syn… Av.. kan lige forstille mig hvor dyre sådan nogen briller hurtigt kan blive. yirks!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Endagslinser er uanfægtet det dyreste valg du kan træffe.. En månedslinse vil være billigere, og det bruger mange. Selvfølgelig er endags lettere, fordi du slipper for at rense osv. Der er så mange forskellige muligheder, blandt andet døgnlinser, som er godkendt til at sove med.
    Og hvis du gider bruge tiden på det, er jeg sikker på, at du vil kunne finde en brille, som også ville være fin til dig 🙂 Men det kræver som Kathrine skriver, at du tager til nogle forskellige optikere, for de færreste har de samme mærker og stel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Det er helt sikkert billigere med månedslinser, men ved ikke om det passer til min livsstil, da jeg så altid skal sørge for at have væske osv. med mig hvis jeg er ude og også et problem når jeg er på øvelse i felten. Tror måske jeg skulle prøve begge dele og se, kan jo omend ikke andet have et par døgnlinser liggende derhjemme, som jeg så kan bruge når der bliver behov.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    En dags linser. Helt sikkert! Det er så meget nemmere. Derudover tror jeg altså også sagtens du vil kunne rocke briller. Du skal bare lige finde de rigtige 😉
    Jeg bruger louis Nielsen da de er lidt billigere (ikke meget) når det kommer til priserne på deres linser og så sparer man op til briller hvert andet år- uden at du selv skal gøre noget aktivt. Det er da skønt 😀
    Og bare lige en note. Du skal altså have et par briller uanset. Rart hvis man får øjenbetændelse eller lægger syg eller bare har sovet mødepligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg er også nylig brilleabe! Jeg fik briller for lidt over et halvt år siden, og de fattede heller ikke at jeg ikke havde fået briller før, men jeg købte mine briller ved Synoptik, da jeg ikke kunne finde nogen stel ved Louis Nielsen som jeg kunne lide. Louis Nielsen tror jeg til gengæld har de billigste kontaktlinser, men jeg er glad for at jeg er startet ud med briller, – måske især fordi kontaktlinserne kræver øvelse, og jeg panikker altid lidt når de skal tages ud igen. Og så har jeg HØRT, at de bedste linser er månedslinser. Jeg har kun dagslinser herhjemme til de særlige lejligheder, men de er ret ubehagelige fordi at jeg hele tiden mærker dem når jeg har dem i, og det hører jeg fra andre at man ikke gør med månedslinser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Tak for indput. Jeg fik mine linser i tirsdags, så er først ved rigtig ved at vende mig til dem helt nu. Men hold fast jeg har været i en hurlumhej verden de første par dage. O_O Mine øjne kunne slet ikke finde ud af det. Jeg er heldigvis ved at være god til at tage dem ud, men det er stadig en kamp at få dem ind – men det er vel egentligt også det bedste, vel?
      Jeg tror faktisk jeg vil snakke med dem i morgen omkring månedslinser, da jeg også har hørt de skulle være mere behagelige at have på – synes dog ikke jeg lægger så meget mærke til dem mere, undtagen om aftenen. Men ved ikke hvor mange der tilbydes til mine sindsyge øjne. Har forhørt mig lidt, og det er virkelig få der passer til mig… Jeg er åbenbart Crazy Eyes. =/

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

eBay fund #95 Yellow Days