Dove DermaSpa - Vind produkter fra alle fire serier

Oktober favoritter 2015

maringnedens-favoritter_zpsu31f1ijbMånedens favoritter: Oktober har været et stort rod – og november har allerede de samme fremtidsudsigter! Jeg prøver at finde nogle små huller i hverdagen, hvor jeg kan blogge lidt – bloggen er igen blevet mit pusterum. Men lad mig komme videre og fortælle om månedens favoritter. Jeg har taget flere produkter med, for at kompensere for manglende måneds favoritter fra sidste måned.

Chanel Le Vernis – Peridot
Er den ultimative efterårslak for mig. Duochrome har jeg et eller andet kærlighedsforhold til når det er efterår, måske pga. metallic effekt, måske pga. de er specielt vellykket i de mere mørke farver? Jeg ved ikke. Denne her duochrome er med grøn og guld, og den ser jo bare fantastisk ud sammen med armygrøn eller sort tøj – som er nogle af mine favorit farver i tøj.
Chanel Peridot kan købes i Matas, Magasin og Salling og koster ca. 175 kr

L’Oréal Mega Volume Miss Manga
Jeg må vidst takke min søster for denne, da jeg mener den er fra en præmie hun delte med mig. Denne mascara er virkelig god, til når jeg gerne vil have meget fokus på vipperne. De dage hvor jeg overvejer om jeg skal have kunstige vipper på, prøver jeg altid først med Miss Manga, for at se om det dækker mit behov – og det gør den ofte! Får masser af volumen med denne mascara, og den definere mine vipper, som jeg sjældent har oplevet.
L’Oréal Mega Volume Miss Manga kan købes i Matas eller på Nelly til 119 kr.

Benefit Watt’s Up!
Den fineste champagnefarvet creme highlighter som bare giver den gas uden lige! Den har en svamp i den ene side, hvor det er muligt at blende highligteren på huden – jeg bruger ofte en børste. Jeg er så forelsket i emballagen, men hvem gør ikke det, det er jo Benefit!
Benefit Watt’s Up! Kan købes i Sephora i Illum eller Frederiksberg Centret og koster ca. 245 kr.

Magasin Skønhedsserie Eye gel
Den fantastiske eye gel, som vi fik med i oktobers Goodiebox (den bedste box ever!), jeg har fået et næsten usundt forhold til den eye gel, men den runde metalkugle der bruges til påførelen giver bare sådan en dejlig frisk og kølig lindring og gellen er så let og efterlader mine øjenomgivelser friske til lange dage foran en computerskærm (yaaay for universitetslivet – eller noget?).
Magasin Skønhedsserie Eye gel koster kun 79,95 kr for 15 ml ved Magasin.

E.L.F Peachy Keen
En virkelig smuk blush fra E.L.F ,det er en dupe af Nars Deep Throat. En af mine mest brugte blush for tiden. Den er så utrolig nem at arbejde med, og ligger sig så flot på huden. Det er en dyb feskenfarve med guldshimmer der giver en gylden perlemorseffekt på huden, og den er så ufattelig smuk i efterårsolen.
45 kr på elfcosmetic.dk eller 20,39 kr på iHerb.

Philosophy Amazing Grace EDT
En meget anderledes duft, end jeg normalt går med, men alligevel ikke helt så anderledes som Versace Yellow Diamond (som jeg nu sælger på salgsiden). Den dufter meget ren med sine citrus/blomstret duft… sådan lidt af et nyrengjort hjem – på den gode måde altså. Den er for mig meget neutral at have på, hvis jeg vil undgå mine typiske dufte, hvis de ikke passer til lejligheden. Det er dejlig når jeg sidder i små grupperum hele dagen, mine mandlige gruppemedlemmer snakkede endda om, at det var så skønt at være i grupper med pige, for så duftede det så meget renere og ikke af mandehørm – jeg tør godt sige, at Amazing Grace  kan være en del af forklaringen.
Philosophy Amazing Grace EDT kan købes i Magasin til 335 kr for 60 ml.

LA Bruket Håndcreme Bergamott/Patchoul
Hvor smuk er denne håndcreme ikke lige?! Den dufter lidt kraftigt i starten, som jeg må gætte mig til er patchoul, men hvor er det dog en fantastisk duft! De første par gange jeg brugte den, troede jeg simpelthen ikke på at det var håndcremen der duftede sådan, men jo! Udover den er fantastisk på hænderne; super let, fløjlsblød og trænger hurtigt ind, har den en fantastisk emballage – og kommer endda i en smuk æske!
Den kan købes ved luxoliving.dk til 139 kr for 70 ml (og den er endda prisen værd – endda på SU!)

DermaV10 Make-Off Mit
Jeg vælger her at vise en ny en i æske, så den er nemmere at finde – for du vil helt sikkert gerne have den! Det er en virkelig genial handske der er lavet af en ny generation af microfibre. Den fjerner vildt nemt makeup, bare med brug af lunken vand. Sådan… virkelig nemt. Har du set min sugar skull makeup på instagram? Den fjernede det hele næsten lidt for nemt! Den er meget skånsom, og kan bruges igen og igen. Jeg vasker den bare alm. med lidt sæbe, eller ryger en tur i vaskemaskinen, og så er alle makeuprester væk. Hvor fantastisk er det ikke lige? Nu behøver du ikke engang at gå på kompromis, hvis du er doven, for du får renset alt makeup af. Og det bedste af det hele? Den koster kun 19 kr i Normal butikkerne.

4 kommentarer

  • Super godt indlæg 🙂

    //www.bysterup.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Lægger du make-up-mitten i opvaskemaskinen? Ikke bare vaskemaskinen?

    Det er lækre favoritter du har!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er simpelthen nødt til at prøve den makeupfjerner-handske! Jeg *hader* følelsen af makeupfjerner, så hvis jeg kan klare det med vand og en handske, så er jeg eddermame godt kørende!

    Super godt indlæg – der er en ny læser til dig.

    Katrine Bjarnhof

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Dove DermaSpa - Vind produkter fra alle fire serier