iHerb haul x 2!

Jeg bestilte to iHerb pakker indenfor nogle dages mellemrum, i starten af denne måned, og de kom begge efter ca. 2 uger – så hurtigt tror jeg aldrig jeg har prøvet at modtage min iHerb pakker før. Jeg har samlet dem i en samlet iHerb haul.
Stridex Single-Step Acne Control (alcohol free)
Min elskede stridex, som jeg sværger til når det gælder uren hud og hudorme. Den består af nogle små servicetter vædet med 2 % af BHA syren Salicylic Acid, der er en sjældenhed at finde med den koncentration – specielt til prisen! Servietterne er også så store og så vædet, at jeg klipper dem over i halve, så de holder i dobbelt så lang tid. Det her er min 4. bøtte fra Stridex, og jeg bliver ved! Specielt lige nu, da jeg på grund af hormoner ligner noget der er løgn, er den blevet min bedste ven i nøden!
iHerb Day & Night Pill Organizer
Dette var min ene ordres product trial, som er et produkt du kan tilkøbe hver ordre til en ekstra god pris, denne kostede kun $0.50 – ca. 4 kr med en normalpris på $4.95. Den er noget større end forventet, men det går nok. Jeg vil bruge den til mine fisketabeletter og kalktabeletter i køleskabet så de er lige til at få fat i – jeg er nemlig en nød til at huske den slags, så til prisen er den helt fin!
J.R. Liggett’s, Old Fashion Bar, Shampoo, Coconut & Argan Oil
Den her shampoo bar har jeg gerne ville prøve SÅ længe! Jeg glæder mig til at flå papiret af og se hvordan den ser ud indvendigt og rigtigt få duftet til den! Den indeholder kun planteolier og E-vitamin, så den fjerner ikke hårets naturlige fedt – og er et godt og billigt produkt til curly girl metoden. Jeg har bare været fanget af den er håndskåret og leveret i denne fine indpakning, og skulle være meget drøj i brug og svare til ca. 709 mililiter shampoo. Jeg er dog også ret spændt, da jeg har læst at ens hår kan reagere voldsomt i starten.
Badger Company Organic Lip Balm, Lavender & Orange
Jeg er blevet sååå glad for min Badger Company Organic Cuticle Care, at jeg også ville prøve deres lip balm. Denne er med lavendel og appelsin, hvilket nok var en fejlskud fra min side af, da jeg bruger lavendel aromaterapi i de perioder hvor jeg sover dårligt. Jeg havde ikke set at de havde flere Lip Balms før jeg smed den i kurven. Den føles lækker på læberne og dufter godt, men en anden gang (for det kommer der!) køber jeg med pink grepefrugt i stedet.
E.l.f Studio blush
Jeg er blevet ret glade for e.l.f. studio blush, som kan købes billigt på iHerb (næsten halvpris af, den nu lukkede, engelske e.l.f webshop). To af dem købte jeg mens der var 20 % og de andre to til fuld pris – dvs. $3.00. Jeg har købt:
Pink Passion – mat barbie pink farve der er godt pigmentet, og nem at arbejde med.
Gotta Glow – en highlighter med gyldne shimmer, mindre pigment end de andre, men fin til prisen.
Peachy Keen – en dyb feskenfarve med guldshimmer der giver perlemorseffekt på huden – super smuk!
Tickled Pink – en ferskenfarve med lyserøde undertoner, ikke så pigmenteret som de andre, men god til prisen.
Har du ikke handlet på iHerb før? Så kan du læse blandt mine mangle andre iHerb indlæg hvor jeg anbefaler en lang række produkter. Brug koden MJS632 og få mindst $5.00 rabat på din første ordre!
*Indlægget indeholder et eller flere affiliate link*
Jeg vil bare sige at jeg er så glad for at jeg fandt din blog og dermed iherb! Strides har virkelig gjort noget for min hud som ingen andre produkter har kunne – og specielt for min bedste veninde som lige har været igennem et sygdomsforløb med meget medicin som gjorde at hendes hud flippede helt ud. Vi snakkede loge i tlf om det Idag faktisk, og vi kan ik få armene ned :smiley: jeg ka ik sige andet end tak :blush: