LF Beautybox maj '15

Depend 7day sommer 2015

depend-7day-sommer-2015_zpshg0n3qn8Selvom jeg savner Depend Gellack MEGET(!), er jeg blevet fan af Depend 7day der er er hybridneglelak jeg har skrevet om blandt andet her, og som holder op til 7 dage (i indlægget viser jeg mine negle efter 9 dage). Jeg har fået den nye sommer serie, og jeg har simpelthen haft for travlt eller været for udmattet til at lægge neglelakken, selvom jeg i halvanden uge har bestemt mig for hvilken jeg ville prøve først (den blå!). Det er fuldstændig tosset, da jeg enten har så travlt eller er så træt, er det jo en gave, at have en neglelak der holder i op til 7 dage. Jeg bør bare komme i gang.

Depend 7day sommer 2015 kollektion, består af nogle virkelig sommerlige og friske farver – ligesom deres almindelige Depend sommerkollektion, der også gerne skulle komme på bloggen snarest. Farverne bevæger sig fra pastel over til nogle lidt mere pangfarver med shimmer (, som helt sikkert er lækre på den solbrune hud. De er virkelig smukke, og står pt. fremme som de eneste neglelakker, da det simpelthen gør mig glad at se på, med de farver.

De farver jeg har:
7039 Hula Hoopin’ – en smuk lidt turkusgrøn farve (der er den dårligste fanget farve på billedet)
7049 Dancin’ barefoot – en sart halvtransperant ballerina lyserød (baby er bare for…. lyserød)
7051 Road Trippin’ – en lækker laksefarvet/koral neglelak, der også skal prøves snarest.
7052 Hey Gorgeous – pang orange med guldshimmer i, vil virkelig fremhæve ens sommerkulør.
7053 Flying Piñata – fuchsiafarvet med lilla shimmer i – virkelig smukt farvespil i solen.
7054 Lemonade Festival – Yndlingsnavn! Pastelgul, og nok en af de smukkeste pastelgule neglelakker jeg har set!
7055 Catch a Sailor – En sommerlig himmelblå farve, min kærlighed!

Lakkerne kan købes i Matas, Magasin og Salling fra næste uge af og koster 49,95 kr /stykket.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

LF Beautybox maj '15