September drømme – mode udgave

Efteråret plejer at være mit modemekka, den eneste tid på året hvor jeg virkelig shopper masser af tøj, – og i år er ingen undtagelse.
I år er en af de større poster en ny efterår/vintersjakke, og jagten er gået ind efter den første nat med nattefrost. Jeg har kigget på Esprit, som virkelig har forandret sig fra hvad jeg huskede det fra barn, hvor jeg husker striber i mange farver, men det har jeg ikke set ved Esprit nu, men måske har det også noget med sæsonen at gøre?
Jeg drømmer om en rød trenchcoat som jeg kan vimse afsted i, med sort tilbehør og selvfølgelig kjole og høje sko. Den feminine drøm, men det er ikke videre praktisk eller varmt, når jeg er ekstremt kuldesky – og jeg går helst ikke på kompromis med mine drømme. 😉
Eller den klassiske uniform frakke, som lige er mig, med masser – MASSER – af knapper som gerne må være lidt specielle. Desværre er det altid svært at finde den perfekte, den som er tilpas meget uniformlook uden at lige noget fra militærets overskudslager, og de vigtige knapper, som ikke bare er knapper. Lige nu leder jeg efter en jakke, som kan passe knapperne fra min gamle trenchcoat, for de var fantastiske!
Eller en varm drøm, som tiltrækker misundelige blikke ude i vinterkulden?
En jakke klar til eventyr i skoven, eller en klassisk som giver mig lidt modenhed (jeg ligner stadig en på 18 – selvom jeg er 23 år), eller en stilren der kan bruges til meget?
Alle disse jakker og trenchcoat er fra Esprit, og jeg ved ikke hvilken stil jeg skal vælge i år.
Har I nogle ideer til den perfekte efterårs og vinterjakke?
Ingen kommentarer endnu