Store amerikanske cookies
·

Ikke fordi det har noget med skønhed at gøre, men masser af god efterårshygge på de mere kolde og blæsende dage. Og så er de oven i købet billige. Opskriften fandt jeg i et Woman blad på biblioteket, og bladets stand gjorte jeg ikke kunne se hvilket nummer det havde. – så hvis nogle kan genkende opskriften, må de godt smide en kommentar.
Cookies med chokoladestykker
Ingredienser:
100g sukker
120g brun farin
115g smør
1 stort æg
1 tsk vanilje sukker
½ tsk bagepulver
160g hvedemel
¼ tsk salt
200g mørk chokolade
120g hasselnødder
1. Bland sukker og farin i en skål og smuldr smørret ned i blandingen. Blandingen mikses med en håndmikser.
2. put æg, salt, vaniljesukker og bagepulver i skålen og bland, mens du sigter melet ned i dejen med en si. – Giv den en god tur med håndmikseren.
3. Hak chokolade og nødder groft og rør det forsigtigt sammen i dejen med en ske.
4. Put småkagerne over på en bageplade med en spiseske. – Der er ca. nok til 12-14 store cookies.
Du behøver ikke at tvære dem ud, men bare lægge dem som nogle klumper, da de selv flader sig ud inde i ovnen.
5. Bag dem i ca. 18-23 minutter, alt efter hvor store kagerne er, ved 150 grader. De er stadig meget bløde når de kommer ud, så lad dem stivne på køkkenbordet, før du forsigtigt lægger dem over på en rist.
Tip: Rør 2 spsk kakao sammen med melet, hvis du vil lave chokolade-cookies, og skift den mørke chokolade ud med hvid – det ser superfint ud.
kender godt den opskrift, de er superlækre! man kan også putte tørrede tranebær i. det smager altså også ret godt;)