Mineral corrector fra Everyday Minerals til små penge.

everyday-minerals1

I mit 10 forårs favoritter indlæg, skrev jeg kort, at min Jojoba Color Corrector i farven Mint, hjalp mig mod rødmen i huden, men synes at produktet fortjener lidt mere fokus, da jeg tror rigtig mange vil få glæde af dem, da de er velegnet til sart, tør og problemhud, og så får du rigtig meget kvalitet for pengene!

Jeg har følgende farver; Mint, Brighten og Cover, derudover er der kommet en i farven sunlight, som jeg ikke selv har (endnu).

Produktet indeholder meget få ingredienser, hvor hovedkomponenterne er mica og jojoba estere, hvor sidstnævnte hjælper til bl.a. at blande pigmenterne og konsistens, da micaen ellers er et meget meget fint pulver. Det er correctorere til den meget lette side, og kan med fordel bruges under mineral, pudder og lette flydende foundations, og jeg bruger den ofte i kombination med min elskede Youngblood Mineral Foundation.

Lidt men godt
Mint og brighten korrigere farven på huden, men dens dækevne og finish afhænger af pensel der bliver brugt (tæt og kompakt pensel: højere dækevne, end en blød pensel). Så produktet kan på ingen måde sammenlignes med f.eks. L.A. Girl Pro Conceal, som er MEGET dækkende, og hvor billedet viser HVOR meget dækevne den kan opnå (selvom det selvfølgelig slet ikke er nødvendigt).

Når jeg siger at dækevne afhænger af penselen man bruger, gælder det om at lære produktet lidt af kende. For hvor fordelen ved Mineral Correctorne er den lette følelse på huden og hurtigt meget naturlige look, kan den også meget hurtigt blive grå at se på, hvis du bruger for meget. Derfor, prøv dig lidt frem med de pensler du har til den korrigering eller dækevne du ønsker, og ellers byg op lag for lag.

everyday-minerals

Mint | Naturalisere rødmen, f.eks. urenheder, pletter og blodsprængninger.
Brighten | Lysner op
Cover | Den mest dækkende. Kan balancere farveforskelle, pletter og naturalisere blå toner.
Sunshine | God til at lysne f.eks. under øjnene eller mørke pletter, som solskader. Reducere desuden rødmen.

En farve udgår
Cover, er den mest pigmenterende og dækkende farve, men ser ud til at være ved at udgå, og ved ikke hvad Everyday Minerals afløser er, men er 100 % sikker på, at der kommer en ny afløser, da cover er meget populær, da den er meget anvendelig og kan dække en del problemområder i sig selv. Til gengæld er Cover sat ned til KUN $5.06 på Everyday Minerals egen hjemmeside (vejl. udsalgspris $9.00).

Emballage
Emballagen er ikke noget at råbe hurra for. Den er meget plastikagtig og generelt er det ikke noget der er brugt mange penge på, men da du i stedet for meget for pengene i selve produktet, gør det ikke rigtigt mig noget.

Mærke: Everyday Minerals
Produkt: Jojoba Color Corrector
Farver: Mint, Sunlight, Brighten og Cover.
Pris: ca. 52-60 kr
Størrelse: 1,7 g.
Forhandles: iHerb (porto afhænger af vægt og shipping saver – ca 20 kr) og Everyday Minerals (porto ca. 33 kr)

Ingredienser: Mica, jojoba esters. May Contain (+/-): Titanium dioxide (Cl 77891), iron oxides (Cl 77491, Cl 77492, Cl 77499), ultramarines (Cl 77007), chromium oxide greens (Cl 77288).

Older posts