Aprils Opbrugte produkter 2019

{ indlægget indeholder reklamelinks }

Reklame | Indeholder affiliatelinks og Produkter der er modtaget er markeret med *.

Forsinket indlæg, men der kørte lige en sag omkring bloggen med akassen fra da jeg var ledig, hvor jeg lige ville have klarhed før jeg havde overskud til bloggen igen. Samtidig er jeg travl i Leonhard Denmark, og har nu også samlet lidt af de instagram stories i en kategori på insta, med lidt glimt fra at starte en kosmetik produktion op fra bunden… Det er ikke bare liiige noget man gør. Vi er i gang med at få sikkerhedsvurderet produkter nu, og skal have nogle af vores hjemmelavede ingredienser ind sendt ind til test, nok i næste uge… Er så spændt!

MEN…  Det forsætter! Selvom jeg bliver ved med at sige, at det snart må være et stop med antallet af opbrugte produkter, er jeg alligevel kommet op på 10 produkter i april måned! Okay, nogle af produkterne var også brugt halvt af, inden jeg lagde dem til side for at fokusere på at bruge nogle andre produkter op først, men alligevel…. 10?!!

SCHWARZKOPF Osis+ Sparkler Shine Spray // PURELY PROFESSIONAL Treatment 1 // KTC 100 % Pure Coconut Oil

Osis+ Sparkler Spray er en hårspray med minimum hold, men hvis formål at gøre håret blankt og skinnende. Det kan være super smukt som en afslutning når håret er sat, men uden hold duer den ikke til meget andet. Jeg ved at jeg vil købe sparkler spray igen, måske ikke fra Osis, men synes ikke der er så stor forskel på denne slags udover duften.

Der hvor jeg virkelig synes at opbrugte produkter indlægene giver mening, er med produkter som Treatment 1 fra Purely Professional, jeg har skrevet om den før, i rosende vendinger, og jeg synes også den er god, men det var som om de sidste rester af produktet opførte sig lidt mærkeligt. Jeg synes det fik mit hår til at virke mere stift og strå-agtigt. Det er en leave-in hårkur som indeholder kokosolie, 18 MEA og hvedeprotein, alle gode ingredienser til at styrke håret og som sagt, jeg har mange roser for produktet ellers. Jeg var meget glad for produktet alligevel, så jeg vil gerne give det en chance igen.

Mange ved, at jeg er stor fortaler for kokosolie som en hellig gral til smukt hår, og jeg har også nogle favoritmærker. Den her, har til gengæld ikke været god, den har været underlig og hård i konsistensen og kan ikke anbefales. Krukken har en underlig facon, da jeg prøvede at ligge den i et vandbad for at gøre kokosolien flydende da den simpelthen var for svær at arbejde med. Der findes så mange andre gode mærker, så gå udenom denne her!

GOSH Foundation Drops // YVES ROCHER Sexy Pulp Volumen Mascara

En af mine favorit foundations kunne jeg nu komme igennem. Foundation Drops fra Gosh har i lang tid (for første gang nogensinde det er sket) blevet for lys til mig, men har henover slutvinteren og foråret kunne bruge den op. Den ligger sig så let på huden at det føles som om du ikke har makeup på og du kan bruge så utrolig lidt, men stadig også med god mulighed for at bygge dækevnen op. Du kan læse mere om Gosh Foundation Drops her.

Sexy Pump er en af de mascaraer, der ser super smuk ud på vipperne, men bare ikke fungere i praktis. Den gør mine vipper store og fyldige og helt movie star-agtige, men der går ikke lang tid før jeg oplever at mascaraen smitter af på huden inder øjnene. No go! Derfor er denne ikke blevet brugt op før den er blevet kasseret.

SANEX Zero % deodorant // THE BODY SHOP Camomile Cleansing Butter // LIFE_FLO Pure Rosehip Seed Oil // PUDDERDÅSERNE Niacinamid 10 %* // COSRX Acne Pimple Master Patch

En deodorant fra Sanex, senest opbrugt i februar måned hvor den også er nævnt, den er uden parfume hvilket er noget af det vigtigeste for mig hvad angår deodorant. Samtidig gør den hvad den skal og holder grim svedlugt væk, så jeg kan ikke være utilfreds.

Samtidig er jeg kommer igennem en af mine The Body Shop favoritter, Camomile Cleansing Butter troede jeg virkelig i sin tid var et kedeligt produkt, men er virkelig blevet en favorit  og derfor helt sikkert et produkt jeg køber igen, næste gang jeg skal handle i The Body Shop.

Når man snakker favoritter, vil du altid finde en rosehip seed oil i mit skab på badeværelset! Hybenkerneolie er guld i din hudplejerutine. Jeg har brugt den i flere år og min mor med, som har en utrolig smuk hud, selvom hun er midt i 50erne. Jeg kan kun anbefale denne olie, og heller ikke sidste gang at jeg køber den.

Jeg blev for nyligt færdig med Pudderdåsernes AHA serum, og denne måned blev det deres Niacinamid som blev opbrugt. De to hungere fantastisk sammen. Niacinamid vil have en positiv effekt på de fleste hud, da den hjælper på både store porer, ar, urenheder og pigmentpletter. Jeg er meget imponeret og kan allerede se en forværring i min hud, efter jeg stoppede på den, så jeg venter bare på at der er et godt tilbud igen.

Når du skal bekæmpe bumser akut, skal du ty til korenakse COSRX som har plaster der nærmest trækker betændelsestilstanden ud. Den er lidt pricy, men noget af det mest effektive jeg har prøvet og derfor altid en ekstra pakke liggende. Til mindre akutte sager, findes der andre løsninger der er billigere i det lange løb, men når du får en bums før et arrangement, skal den dø!

Hvordan KonMari gav mig en bedre økonomi

Konmari tips erfaringer økonomi

Jeg har skrevet flere indlæg omkring Konmari, og kan se de får meget trafik efter serien kom på Netflix. Jeg kan dog stadig varmt anbefale at læse bogen, hvis du har tænkt dig at kaste dig ud i det, da jeg synes mange vigtige nuancer og pointer er blevet glemt, og som (ud fra mange artikler baseret på serien) har givet nogle misforståelser.

Jeg vil ikke fortælle om hvordan du konmari’er – det kan du læse om i blogserien: Ryd op en gang for alle med Konmarimen om min sidegevinst og langtidseffekten…  Min økonomi blev meget bedre!

Selvfølgelig skyldes det også at jeg har fået flere indtægter, da jeg ikke er studerende mere, men fortællingen omhandler et tidspunkt: I løbet af et halvt år, sparede jeg nemt 18K op, og det var endda mens jeg stadig var studerende med et almindeligt 12 timer/ugentligt studiejob. Det var første gang, jeg sådan virkelig oplevede at spare op, uden at have et mål at bruge pengene til.

Det er ganske enkelt…. Og egentligt lige til, men det er noget der er kommet naturligt og ubemærket efter KonMari, da det er blevet en del af min daglige tankegang og værdier, end ”nu skal jeg tænkte fornuftigt/økonomisk”, men kommet helt af sig selv.

IMPULSSHOPPING I 9 Ting Jeg Har Lært Af KonMari fortæller jeg kort, at impulskøb blev mindsket, ved at genkende forskellige slags glæder. Der er forskel på den kortvarige glæde ved at købe noget til sig selv, og den langvarige glæde ved en ting. Det gjorde mig mere opmærksom, og impulskøb er nu på et næsten kedeligt lavt niveau. Og de køb jeg så gør, havner så fint på Tradono.

TØJ Jeg er blevet meget mere opmærksom på mine tøj køb. Jeg køber tøj af bedre kvalitet, går efter items der kan bruges i flere sammenhæng, så det ikke bare er et item som hænger i skabet, fordi jeg ikke kan variere det nok. Det har også gjort at jeg har tænkt mere over hvilken stil, der er min. Da jeg virkelig har (og stadig er) været vild med mange tøjstile, som har været svære at kombinere fornuftigt og give en rød tråd.

MAKEUP Jeg har meget anti-beautyblogger fundet ud af at det nyeste makeup og hudpleje på markedet, ikke gør mig lykkelig. Noget jeg engang troede.. Men jeg elsker hudpleje og makeup, og det gør mig glad, men det er ikke nu mere des bedre. Der har jeg sparet mange penge, da den engang var en af mine helt store udgifter.

DE PLANLAGTE KØB Planlagte køb blev også noget jeg tænkte mere over, undersøgte for at finde det helt rigtige… og hvis jeg ikke fandt det, har jeg ventet med at købe. Så nu har jeg f.eks. stadig mit gamle spisebord, jeg ikke bryder mig om (anti-konmari), men lige nu et behov for netop at undgå et impulskøb.

ABONNEMENTER Det er nok ikke ren KonMari, men mine nogle af mine abonnementer røg ud, da de ikke gav glæde mere. Jeg har det generelt med at sidde og tænke ”den her gangs brug koster XX kr”, hvis der er en abonnementstjeneste jeg kun bruger sjældent. For eksempel hvis dit fitness abonnement koster 200 kr / md. Og du kun er der én gang – så har den tur kostet dig 200 kr realt. Det irriterede mig hurtigt, og derfor kunne jeg nemt opsige flere abonnementer. Derudover sagde jeg farvel til beautybokse, da jeg opdagede at produkterne derfra hobede sig op, og jeg fik dem netop ikke brugt nok – og det opvejede ikke den glæde og overraskelse som jeg fik, når jeg åbnede boksen. Beautyboksene vil helst sikkert give glæde igen, når jeg begynder at komme igennem det lager af produkter jeg har liggende.

TAKE AWAY Det var bare for nemt! Jeg var på det tidspunkt virkelig dårligt til at lave mad, da jeg altid havde travlt og mine planer hurtigt blev ændret. Men når man havde bestilt en pizza eller andet, fik jeg den ”øv” følelse bagefter, og tænkte hvad jeg kunne have brugt de penge på i stedet, der ville have gjort mig mere glad. Jeg fandt nogle nemme former for aftensmad, som nemt kunne smækkes sammen ud af basis ingredienser. Jeg har først for nyligt købt take away igen – men et ordentligt og lækkert sted, for første gang i næsten 1,5 år, hvor før nemt kunne være hver 3. uge.