Mål for september

mine-maal-september

Jeg følte at det gik godt at komme ud med sidste måneds mål, og derfor prøver jeg igen! Hvordan gik det med sidste måneds mål: Jeg er faktisk næsten færdig med mine konmarie indlæg – som er blevet til 6 indlæg, som jeg håber kan hjælpe jer i gang med en fantastisk rejse igennem dit hjem og tidligere liv. Fik gået de fleste dage, undtaget de dage jeg havde downperiode eller arbejdsweekender. Faktisk gik det godt med alt… undtagen billeder af det jeg vil sælge.. Damn! Fortæl gerne om dine mål for september!

1. PRØVE AT HOLDE FERIE

Når jeg dag er på vej mod Frankrig, som er samme dag jeg officielt starter på mit speciale, kan det være svært at få tankerne væk fra specialet. Jeg har allerede skrevet til en god håndfuld virksomheder, og skal have skrevet til nogle flere, så er også nød til at være på min mail, når nogle svare tilbage… Men det skal ikke ødelægge min ferie.

2. IKKE KØBE ALT HVAD JEG GERNE VIL HAVE

Når den står på storbyferie, så den selvfølgelig også på shopping, og jeg har en hel liste med ting jeg vil kigge efter. Alt en ramme fra Reims til champagne kapsler, til disney, vintage køb og makeup. Jeg tror jeg har svært ved at begrænse mig, når jeg skal bo overfor Europas 2. største shoppingcenter  (med 160 butikker) og stor outlet by (med 110 butikker), udover alle butikkerne i Paris. Min plan er at notere alt hvad jeg køber, så jeg kan holde styr på hvor mange penge jeg faktisk bruger, og så vente med at købe alt de ’praktiske’ fra apoteker og Sephora til sidst

3. LÆRE MIT NYE KAMERA AT KENDE

Jeg har købt et Canon Powershot G7 x Mark II, så jeg har et mindre kamera end mit store spejlrefleks, uden at gå for meget på kompromis. Jeg bruger stort set kun mit spejlrefleks derhjemme, da det er stort og ret tungt hvis jeg skal ud på ture. Jeg har bare haft for travlt til at sætte mig ordenligt ind i det nye kamera, så kan ikke finde ud af at bruge andet end autofokus pt. – og det er virkelig mange penge at smide efter et kamera, hvis man får så lidt udbytte af den.

4. GENNEMSNITLIG 12.000 SKRIDT OM DAGEN

Har lige fået en ny oplader ind af døren til mit aktivitetsur, så nu ændre jeg mit mål om gåture hver dag, til mindst 12.000 skridt i gennemsnit om dagen. Jeg har kun pakket fornuftige sko til ferien. <3

5. ÉN DAG AD GANGEN

Jeg bliver som nævnt i sidste indlæg raskmeldt fra d. 1., men kan godt mærke hvordan stressen stadig har fat i mig. Tid og deadlines er ikke blevet noget jeg kan holde så meget til stadig, og har været ret stresset den sidste måned, bare ved at vide jeg skal have gjort ting færdig inden jeg tager afsted, specialestart m.v. Ender med at min sygemelding skal strækkes, hvis jeg ikke tager én dag ad gangen. Jeg prøver ikke at planlægge for meget, hverken med speciale, ferien eller andet, men bare tage det som det kommer – hvilket jeg har svært ved at acceptere.

Jeg blev umotiveret truet på åben gade i dag

timon-studler-63413*kilde*

Her skriver jeg dugfriskt min meget rystende og bizarre oplevelse i eftermiddag. Jeg er stadig påvirket, med er faktisk mere bange for, at jeg måske er mere påvirket end jeg går og tror lige nu. Men det kan tiden jo vise…

Efter jeg havde været over og besøge mit arbejde i dag (ja, elsker mit arbejde så meget, at jeg tager over og hilser på mine kollegaer mens jeg har ferie 😉 ), tog jeg videre ind mod Aalborg centrum, hvor jeg skulle forbi Hunkemöller, for at hente en ordre, inden jeg skulle mødes til en kop et eller andet med en ven.

På vej ned at den ret befærdende Boulevard kommer en mand pludselig farende hen imod mig, og prøver at give mig en knytnæveslag i ansigtet (rammer heldigvis forbi), mens han råber og skriver – jeg tror han siger noget ala ”Skal du sige noget til mig?”, på det tidspunkt var jeg i gang med at skrive en besked til min ven, så jeg har på ingen måde kunne sende ham et uheldigt blik eller anden provokerende adfærd, medmindre ikke at se på ham, var nok. Jeg blev chorkeret og kunne se hans raseri i hans ansigt, mens 1000 tanke for igennem mit hoved, fra helt simple “hvad sker der?!”, til “kender jeg ham?“, “skal jeg sige eller gøre noget?”.

Han virkede dog ret påvirket af det ene eller andet, så hurtigt kiggede jeg bare ned i jorden og gik hurtigt videre, og prøvede at ryste oplevelsen af mig. Kunne dog hører ham råbe og skrige, så overvejede lige situationen, og mens jeg hentede min ordre ved Hunkemöller, valgte jeg at gå tilbage den vej manden gik, imens jeg ringede til politiet. Manden havde en tydelig aggressiv adfærd for biler, cyklister og specielt kvinder som han lavede lidt forskellige udfald til, heldigvis ikke lige så opfarende som jeg oplevede.

Jeg gav politiet et signalement af manden og blev bedt om at forsætte med at følge efter ham, indtil politiet kom… og det tager jo en krig (føles det i hvert fald som når den slags sker), så vi endte faktisk over omkring Kennedy Arkaden, hvor jeg ironisk nok kunne stå og se på politistationen. Heldigvis kom min ven, mens jeg stod der og ventede på politiet. Da politiet kom, skulle jeg jo så fortælle om oplevelsen igen og hvad jeg havde set, og udpege manden. Derefter valgte min ven og jeg at gå, mens politiet tog fat i manden. Min ven sagde så, da vi gik derfra, at det så ud som om manden var stukket af, men skal ikke kunne sige det. Lyder dog ifølge Jodel, at han blev visiteret, så de må have fanget ham.

Jeg er rystet, kan mærke min krop stadig ryster efter 4 timer, og er blevet værre efter jeg er kommet hjem. Omvendt ved jeg, at det nok ikke var mig som person, der udløste det, men det er stadig voldsomt at opleve at det sådan sker umotiveret. – Et sted er jeg taknemmelig for min depression lige nu, da jeg ellers tror, at  jeg ville have en følelsesmæssig rutsjetur, i stedet for den her lidt diffus følelse som de fleste med depression nok kender…. Men jeg er bange for efterveer, at få en angst for at den slags kan ske igen, fuldstændig umotiveret, og jeg så bliver ramt? Chancerne er små, går jeg ud fra, men det var netop en meget bizar oplevelse på en ret fyldt gade ude foran en cafe hvor folk spiste og hyggede sig ude i solen.

Jeg ved ikke… Jeg tror dog at min aften ikke ender med den planlagte chili con carne, men nærmere noget snasket comfort food. Jeg håber bare virkelig den mand kom med ind, og han får hjælp, både for at få det bedre, men også for at det ikke skal gå udover andre. Tænkte det hurtigt kunne være endt galt, og er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg havde vendt mig om at sagt noget til ham, var det eskaleret fuldstændigt.