Den perfekte gave til manden der svinger kosten: The Body Shop Maca Root & Aloe Softening Shaving Cream

ILEE Bean Balm sunscreen: Mineral solcreme, som ikke gør dig hvid?

{Reklame: Presseprodukt}

I Love Eco Essentials er et nyt lille dansk mærke, der fokusere på at skabe produkter der ikke skader naturen. Alle deres produkter ECOCERT Cosmos Natural certificeret, hvilket sætter krav til ingredienser med naturlig oprindelse, respekt for biodiversitet og generelt produktion af ingredienser på en miljøvenlig måde.

Deres Bean Balm sunscreen med SPF 15 indeholder kun med mineralske filtre. Det specielle ved den her mineralsolcreme er, at den ikke lægger sig hvidt på huden, som ellers er, er en klassisk problematik ved mineralbaseret solcreme. Det skyldes en forarbejdning af Zinkoxid, som nu kan fås mikroniserede, som betyder, at forarbejdet til så små partikler, at den ikke ses (så) hvid ud på huden, som du ellers kender det.

Zinkoxid og ingredienser med naturlig oprindelse

Zinkoxid, som er det eneste solfiltre i solcremen, er et fysisk bredspektret filter. Det vil sige, at den lægger som som et beskyttende lag oven på huden og beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Fordelen her er, at det er meget allergivenligt, da allergi overfor zinkoxid er utrolig sjælden. På bagsiden kan man ikke få en særlig høj SPF med kun mineralske solfiltre. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du bruger SPF 15 i Danmark og SPF 30 i udlandet, men husk, at det er mængden, du bruger, der har størst betydning for din beskyttelse. Smører du for tynd solcreme på med faktor 15, svarer det kun til en beskyttelse på SPF 2!

Ud over zinkoxid er 99 % af ingredienserne i solcremen med naturlig oprindelse, og hvoraf 5 % af ingredienserne er økologiske, samtidig kan ingen af ingredienserne hverken skade koralrevene eller miljøet.

Det eneste minus er, at den bliver brandet som et sundt alternativ, men der er tilsat ekstra parfume, og der på ingredienslisten fremgår flere problematiske parfumestoffer. De problematiske parfumestoffer, Limonene, Linalool og Citral, har de selv markeret på ingredienslisten, stammer fra essentielle olier, men der gør dem desværre ikke mindre allergifremkaldende. Men det er så også, det eneste, negative jeg har at sige om indholdet.

Huden bliver ikke hvid

Når cremen gnides ordentligt ud på huden, ser den ikke hvid ud på samme måde, som du ellers kender det. Hvilket er helt fantastisk! Min hud føles gennemfugtet og plejet efter påførelse og Bean Balm Sunscreen klister slet ikke, hvilket er er så skønt! Duften er ret urtet, og jeg ville ved blindduft forveksle solcremen med et Dr. Hauschka produkt. Det er vigtigt at kunne lide duften, da den hænger fast i huden i lang tid.

Mange vil kunne nøjes med SPF 15 i Danmark, men da jeg plejer at bruge syre i min hudpleje og nu (endnu værre) er på isotretinoin, er min hud ekstra følsom overfor solens stråler, og nu hvor UV-indekset er ret højt, er SPF 15 for lidt for mig (pt. Bruger jeg SPF 50), men når efteråret og vinteren kommer og UV-indekset falder, vil jeg helt sikkert bruge den i ansigtet hver dag! Jeg får et mildt solfilter, der ikke gør mig hvid, og som ikke klister. Det ser jeg som en ret god deal.

Hvis du læser bloggen, ved du, at jeg normalt er en spender med solcremer til ansigtet, og så kører budget på kroppen. Jeg tænker bare, at den målgruppe I Love Eco Essentials vil ramme som: Tænker på miljøet, foretrækker fysiske solfiltre, og som ikke vil have det hvide skær, vil de så gå på kompromis, hvor man f.eks. spare penge ved en billigere solcreme (med fysisk solfilter og koralvenlig) og så være hvid på kroppen og ”naturlig” i ansigtet? Jeg ved det ikke, men det er noget jeg har gået og tænkt over.

ILEE Bean Balm Suncreen koster 180 kr for 100 ml, og det er jo en fin pris for en god ansigtssolcreme, men bliver hurtigt en dyr fornøjelse, hvis den også bruges på kroppen. For det vigtigste, når du påfører solcreme, er mængden. Ca. en mandelstørrelse til ansigtet og en håndfuld til kroppen.

Hvis du er interesseret i en ECOCERT solcreme med fysiske solfiltre og som ikke gør dig hvid som et lagen, kan du købe I Love Eco Essentials ved The Organic Club og på I love Eco Essentials egen hjemmeside.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Den perfekte gave til manden der svinger kosten: The Body Shop Maca Root & Aloe Softening Shaving Cream