Nye veganske Lip Balms fra Ecooking, der giver læberne ekstra fylde

4 gule sommer need-to-have beauties

{ indlægget indeholder reklamelinks }

Holder i varmen? Hvis du har det varmt, har jeg måske et tip til dig blandt mine need-to-have produkter i øjeblikket, som har det til fælles de er gule.

Tre af dem er solcremer, hvilket ikke ligefrem er det mest sexede at skrive om, men hør lige på mig, da der både er penge at spare, og også en hjælp, når du gerne vil have beskyttelse hele dagen og bruger makeup, og så bedste tip for ikke at skulle bruge cykelshorts under dine kjoler eller nederdele.

Solcreme specielt til ansigtet

Matas Ansigts Solcreme SPF 50 er uden parfume, har den blå allergikrans, svanemærket og så er den koralvenlig! Derudover indeholder den fugtgivende hyaluronsyre og E-vitamin som både plejer og beskytter huden, og fungere som en perfekt base for makeuppen. Cremen er let at smøre ud, og efter et par minutter forsvinder den fedtede fornemmelse. Modsat Matas Ansigts Solcreme SPF 30, indeholder SPF 50 zinc oxide, som er et fysisk/mineralsk solfilter, som kan gøre huden lidt hvid. Jeg kan godt se det, men det forsvinder hurtigt, da den ellers har et meget bredspektret solfilter, og derfor kun lidt (nu har jeg test på hånden igen, og efter 5 min kan det kun ses i linjerne). Jeg er rigtig glad for den, da min hud ikke skinner, den fedter ikke og den føles blød og så til en budgetvenlig pris.

Budgetvenlig solcreme til kroppen

Når man er ved budgetvenlig solcreme, slår jeg et slag for Lidl’s Cien solcremer (alle deres produkter er under 40 kr). Til kroppen går jeg op i at det er budgetvenligt, da det også skal være realistisk for pengepungen at bruge. De klister så lidt, men der er et nemt tip til at undgå klisteret solcreme på kroppen. Det er i øvrigt også god til at fjerne sand, når du kommer fra standen af.

Solcreme over makeuppen

Til at vedligeholde min SPF i ansigtet i løbet af dagen, er jeg blevet rigtig glad for Biotherm Eau Solaire Hydratante Face Mist 50 SPF, som er en let mist du kan sprøjte over din makeup, når du har makeup på. Det er vigtigt at huske på, at mængden er vigtig når du bruger solcreme, så bruger den aldrig alene, men kun som en opfriskning i løbet af dagen, uden at skulle fjerne makeup først. Du kan ikke se den på ansigtet, da den hverken efterlader huden skinnende eller fedtet, og så fylder den ikke særlig meget i tasken!

Verdens bedste tip til lårene i sommervarmen

Mine inderlår rør hinanden, og når jeg ikke bruger strømpebukser, nægter jeg simpelthen at have noget på indenunder af cykelshorts eller andet. Jeg synes ikke det er kønt, og tænker heller ikke det er rart at have ekstra lag på når det er så varmt. For ikke at få gnidsår mellem lårene, har jeg verdens bedste tip til når lårene gnider mod hinanden i varmen. Noget så simepelt som antiperspirant deo! Jeg er rigtig glad for Arm & Hammer Ultramax antiperspirant parfumefri, men det er alene ud fra den praktiske udformning. Du kan også bruge den du allerede har derhjemme. Jeg bruger det også i hårgrænsen (jeg har pandehår, det kan blive ret varmt), og under brysterne, da jeg ofte sveder i varmen, når jeg har en tætsiddende BH på. Det er virkelig et billigt vidundertip!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Nye veganske Lip Balms fra Ecooking, der giver læberne ekstra fylde