billig og effektiv renseolie: The Face Shop Rice Water Bright Cleansing Light Oil

Julis opbrugte produkter

{Reklame: indlægget indeholder reklamelinks og modtagende produkter er markeret med *}

SCWARZKOPF Got2b Rockin’it Dry Shampoo // RFSU Intim Easy Shave Gel // REXONA Motionsense Sensitive // WELLA Invigo Nutri-Enrich Deep Nourishing Mask // THE BODY SHOP Chinese Ginseng & Rice Clarifying Polishing Mask* // CLARINS Joli Baume Éclat Du Jour // LUSH Big Conditioner Bar

Jeg flyttede i sidste uge, og det har været det traditionelle flyttekaos op til og stadig efter. Mangler stadig at komme helt på plads, og i et par dage kunne jeg heller ikke finde min opbrugte emballage (jeg slæber åbenbart gladelig skrald fra et hus til hus), da jeg ikke havde tid til at tage billeder inden flytningen. Da jeg så sidder og tænker jeg lige har tid til at få gjort indlægget færdigt, er mit tidligere skriv om produkterne væk, og må gemme sig i et fjernt hjørne på harddisken. Men indlæget skal udgives, da der er nogle produkter der simpelthen skal have et par ord med på vejen, både for det gode, men også for det dårlige.

Scwarzkopf Got2b Rockin’it Dry Shampoo, er god og gør hvad den skal, men jeg er en Batiste-pige når det kommer til tørshampoo. Min forbrug af tørshampoo er også faldet de sidste par måneder, hvilket helt sikkert er godt for min hovedbund og da sikkert også pengepung. Til gengæld der ikke var så godt for min pengepung var conditioner baren BIG fra Lush. Som du kan se, er den ikke brugt op, og jeg måtte til sidst indse, at det nok var bedre bare at stoppe, end at forsætte med noget der ikke fungere. Denne conditionerbar har aldrig virket særlig condtioning, nogle der også var tilfældet i det første par gange jeg prøvede conditioneren Jungle, men den blev god. Derefter købte jeg 2 nye Jungle og 2 Big.. og nu har jeg opgivet den ene Big og har en ubrugt tilbage som jeg ikke ved hvad jeg skal stille op med.  Ikke godt for pengepungen…

Sidst er der den lækre  Invigo Nutri-Enrich Deep Nourishing Mask fra Wella, som jeg glædede mig til at prøve. Den kan med fordel bruges i håret og lade sidde natten over, hvis du virkelig vil have mest ud af den. Jeg kunne godt finde på at købe den i fullsize, og er på min ønske/købe liste.

LÆS OGSÅ | Nu Kan Jeg Spare Emballage Uden At Gå På Kompromis Med Kvalitet – Lush Shampoo Og Conditioner Bar

Nogle af mine yndlingsansigtsmasker kommer fra The Body Shops serie i glas. Nu er jeg kommet igennem Chinese Ginseng & Rice Clarifying Polishing Mask*, som er en fantastisk let peelende og beroligende ansigtsmaske der efterlader huden jævn og ensartnet. Den er virkelig drøj i brug og du får meget for pengene. Jeg elsker den! Efter at have været i Kina, er jeg også blevet lidt besat af ginsing, og den her dufter fantastisk af ginsing. Glasset gemmer jeg til at plante i.

Imens jeg pakkede hus ned, faldt jeg over en lille speciel læbepomade fra Clarins som Viola, en tidligere fellow blogger, engang købte for mig. Jeg knuselskede den. Det er af den type som ændrer farve på dine læber, til en nuance af pink. Den blev dog glemt og forlagt bag en masset andet grej, og da jeg fandt den i forbindelsen med flytning, kunne jeg se der var sket en kemisk reaktion. Jeg har også taget den med, for at minde jer andre om, at kosmetik ikke holder evigt – desværre.

Rexona Motionsense Sensitive, er ikke så ”sensitiv” som den går ud for at være, da den har flere allergifremkaldende stoffer i den. Som en der engang imellem døjer med smertefuld eksem under armene, er det her en big deal, da jeg virkelig prøver at beskytte mig mod nye udbrud – blandt andet ved også at bruge ILP til hjemmebrug, så jeg heller ikke behøver at barbere mig under armene og skabe irritation. Jeg vil ikke købe denne igen.

Sidst men ikke mindst, skal den bedste shave gel til intimområdet ikke glemmes. Intim Easy Shave Gel fra RFSU, som du måske mest kender for kondomer og glidecreme. Jeg har allerede købt en ny fullsize, og den kan fås i din lokale Matas, så det er så nemt. Nu bruger jeg, som tidligere nævnt, ILP til hjemmebrug, så jeg normalt ikke har haft brug for at barbere mig, men når der ikke vokser hår ud, kan det være nemt at glemme at efterbehandle, hvis du samtidig glemmer at skrive det i kalenderen. Derfor er jeg startet på behandlinger igen, og derfor brug for lidt shavegel og den her er så freaking fantastisk, hvis du vil undgå irriteret hud, røde knopper og indgroet hår efter barbering.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

billig og effektiv renseolie: The Face Shop Rice Water Bright Cleansing Light Oil