Pudderdåsernes A-Serum: Hvis rynkerne kommer – har de fortjent det!

Februars Opbrugte Produkter 2019

{ indlægget indeholder reklamelinks }

Reklame | Produkter jeg har modtaget i gave, er markeret med *. I denne måned har jeg fået opbrugt 8 produkter, hvilket jeg synes er meget efter sidste måneds opbrugte produkter med hele 13 stk. Nu er jeg så også ved at komme igennem alle mine ”slat produkter”, så jeg tror ikke, at jeg kan forsætte i samme tempo fremover. Denne måned var både billigt budgetprodukter til lettere luksus og nogle produktfavoritter. Læs mine anbefalinger og sidste ord om produkterne jeg har brugt helt op, inden de ryger i skraldespanden.

PUDDERDÅSERNE MUSTHAVES AHA-serum // BATISTE Dry Shampoo Cherry // SCHWARZKOPF Fiber Therapy Therapy Treatment Mask // PRAI Ageless Throat & Decolletage Crème // THE BODY SHOP Almond Milk & Honey Body Butter // SANEX Zero % deodorant // CLARISONIC Sensitive Face Brush Head // THE BODY SHOP Peppermint Candy Cane Fragranced Bath Bomb*

AHA serumen fra Pudderdåserne er fantastisk! Jeg havde meget svært ved at finde ud af om jeg skulle have deres T-zone peeling eller AHA serumen i sin tid, men valgte AHA da den virkede mere dybdegående og jeg på det tidspunkt også havde en del tør hud. Det er helt sikkert et produkt jeg vil vende tilbage til, men tror måske jeg skal prøve T-zone peelingen først, da jeg er så nysgerrig! Min hud har aldrig været pænere end nu, og jeg ved at AHA som en peeling har stor betydning for de andre produkters effektivitet. Jeg er så glad!

Jeg har I mange år brugt Batiste, og været tilfreds. Mine yndlingsdufte har næsten aldrig været til at få fat i, så jeg har ”nøjes” med Cherry, men kan godt mærke at jeg er ved at køre lidt død i den, så jeg tror jeg holder en pause fra Batiste, hvis jeg ikke kan finde min yndlingsduft.

Jeg køber engang imellem en røvfuld budget hårkurer når jeg er i Flensborg (Guide: Beauty Shopping I Flensborg), denne her fra Schwarzkpf var så ikke så god i forhold til så mange andre – også af dem fra samme mærke. Synes konsistensen ikke er så god, og håret bliver ikke så blødt og lækkert, som så mange andre ok’ hårkure. Her ville jeg i stedet nøjes med min DIY kokosolie hårkur i stedet for.

En hals og decollete creme har jeg haft det lidt anstrengt med. På den ene side, er halsen et af de steder alder viser sig hurtig og delcollete bliver ofte også udsat for en del sol som ælder huden… På den anden side, tror jeg det mest er et salgstrick for at jeg skal bruge endnu et produkt og ikke nøjes med min kropscreme. Men Denne her fra Prai har en konsistens jeg ikke kan komme mig over, den er så lækker, og minder mig om en gammel udgået kærlighed af en ansigtscreme. Jeg VIL have en ansigtscreme med samme konsistens. Den er lige nu udsolgt, men denne her lækkerhed af en konsistens vil jeg også gerne købe den fullsize, og den er heller ikke dyr – hvis den virkelig hjælper huden på min hals og decollete.

I denne måned har jeg tømt en lille The Body Shop Body Butter, efter jeg sidste måned kom igennem en ”normal størrelse”. Jeg kan godt lide de små størrelser på 50 ml, da body butteren er en bøtte du har fingerne i, og derfor ikke så hygienisk som tubeprodukter. Almond Milk & Honey er god for sensitiv og tør hud, og den er lækker til at gøre huden forårsklar. Duften af honning er den mest dominerende, som er vigtigt at have i tankerne, hvis man gerne vil bruge den her sag.

Månedens kedeligste produkt, er klart en Sanex deodorant. Jeg fandt den i en rodekasse i Netto, og der sad det mest genstridige gule klistermærke på, som var umulig at få ordentlig af, og ødelagde lidt af glæden, af at se på sådan noget ”smuds” hver dag. Haha. Men indholdet er godt, det er vigtigt for mig, at vælge en deodorant uden parfume, og Sanex Zero % har en meget enkel og kort ingrediensliste, som er godt for min meget sarte hud under armene. Helt sikkert en jeg køber igen.

Den lille børstehoved, kan være svær at genkende, men den sidder normalt på en Clarisonic elektronisk ansigtsbørste. Den har holdt godt og meget længere end Clearisonic normalt anbefaler, men jeg har desinficeret den med jævne mellemrum i microbølgeovnen (i en skål med vand, evt. lidt hvid eddike eller citronsaft og så i microovnen i et minuts tid). Men u begyndte den at se lidt træls og sølle ud og havde mistet sin farve. Jeg er lige nu i gang med at teste billige efterligninger fra eBay lige nu, men taget i betragtning af at dette børstehoved er over et år gammel, vil en original ikke afskrække mig mere, selvom den koster lidt mere end en uoriginal.

Sidst men ikke mindst, har jeg færdiggjort en bathbomb fra The Body Shops julekollektion. Jeg har ikke badekar, så jeg hakkede den i mindre stykker, og brugte det i et fodbad i kombination med min Foot Mask ala Baby Foot jeg brugte i januar måned. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg ikke vil købe en bathbomb igen, medmindre jeg har adgang til et badekar.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Pudderdåsernes A-Serum: Hvis rynkerne kommer – har de fortjent det!