Matte nudes til neglene og hvordan du finder den perfekte nude neglelak

{ indlægget indeholder reklamelinks }

Reklame | Produkter er modtaget. I sidste uge ramte Depends Nude It Is butikkerne. Det er en limited edition, som indeholder 7 matte nudes, som får dine negle og fingre til at se smallere og længere ud og giver generelt et elegant look. Ovenpå kan du bruge en almindelig overlak, hvis du er mere til den glossy lak, eller beholde den smukke matte finish med en mat top coat.

Hvilken nudes der passer bedst til dig og din hudtone, er jo selvfølgelig meget individuel, men helt sikkert en klassiker at eje. Jeg er selv faldet for Rusty Rose, som jeg har haft på 3 gange, siden lakkerne ankom.

Tommelfingerregler til at finde den perfekte nude neglelak

Det kan være svært at finde den rette farve, men der er et par gode tommelfingerregler du kan bruge for bedre at navigere rundt blandt alle nudes derude.

  • Kig på farven på dine negle (ikke den frie kant), farven her er typisk lidt lyserød eller samme farve som din hud. Den er god til at give en ide om hvorvidt du skal gå over i det nude rosa nuancer, eller nude beige nuancer.
  • Kig på din huds undertone (varm/kold/oliven), farver der er komplementære (modsat) din undertone i farvecirklen, vil få din naturlige hudtone til at hoppe mere frem, så din kolde hudtone med lyserød base, vil se mere rød ud, din varme hudtone med gul undertone vil se mere gul ud og så videre
    • Kold undertone: Undgå beige/gule undertoner
    • Varm undertone: Undgå violette undertoner
    • Oliven undertone: Undgå lyserøde undertoner

5085 Soft Whisper // 5086 Mindful Morning // 8087 Rusty Rose // 8088 Caramel Bliss
8089 Pink Breeze // 8090 Peachy Nude // 8091 Barkey Blushed //Depend O2 Matte Top Coat

De kan købes i Salling og Matas, hvor Matas lige nu har tilbud på 4 neglelakker for 100 kr.

 

10 ting der gør mig glad for tiden – marts

Hvad gør dig glad for tiden? Eller endnu vigtigere – hvad gør dig taknemmelig? Ved at dyrke det positive, bliver du også selv mere positiv, ved at være taknemmelig, bliver du  mere lykkelig, hvis du hører på munken Broder David Steindl-Rast. Ted-talken er værd at høre under alle omstændigheder, men bruger den her som en start på en god vane med at sætte ord på enkelte ting der fylder meget positivt lige nu, så jeg også har noget at kigge tilbage på, når verden er lidt grå, eller bare for at se tilbage på hvad der skete omkring mig på det tidspunkt.

Jeg tænkte igår tilbage på da jeg var syg med depression og stress, og jeg huskede pludselig hvordan det føltes i kroppen, og alle de spændinger jeg havde, som jeg ikke havde lagt mærke til indtil jeg begyndte at bruge CBD-olie og min krop begyndte at slappe mere af. Jeg er så taknemmelig for at jeg ikke er i det stadie mere, og inspirrerede mig til at lave denne liste, som jeg slet ikke ville kunne lave déngang.

ET // Løbetræning! Eller, jeg hader det i kampens hede og har endnu ikke oplevet det kick, som jeg har hørt andre får og jeg virkelig håber kommer. Jeg har bestemt mig at gå fra absolut 0-punkt til at kunne løbe en halvmaraton, og endda med rigtig meget imod mig, men 13 års knæsmerter. Men indtil videre går det godt – og vil gerne dele mere med jer, når jeg når første delmål.

TO // Det bliver lysere! I løbet af det bliver mørkere, bliver mit behov for søvn større, og når det bliver lysere, stiger min energi kontinuerligt med lyset. Sådan har mange andre det også, så jeg synes vi skal fejre det sammen.

TRE // Harry Potter – kliché, men jeg er i gang med at læse dem på engelsk. På min 101 ting i 1001 dage liste er mit mål at læse 30 min hver aften i en måned, og det får mig virkelig til at slappe af i hovedet efter nogle travle, men gode dage.

FIRE // Den søde ventetid! Jeg skal flytte til august til en nybygget bolig, og nu kan jeg løbe forbi og se hvordan det hele skrider frem. Jeg glæder mig så meget, da den jeg bor i nu er meget gammel, stor men dårlig indrettet og har en jungle af en have.

FEM // Jeg har fået indhegnet en del af mine have, så mine to ragdoll basser kan komme ud på egen hånd. OG DE ELSKER DET! Det er heldigvis forholdsvis ukompliceret med indhegning når den ene er en ”rigtig” ragdoll, som er tung i røven og ikke for klog, hvor den anden er meget hurtig – men hjerneskadet, så hans motorik er ikke til de store udbryderforsøg. Jeg glæder mig til at vejret bliver bedre, og de kan få endnu mere glæde af den.

SEKS // Venner og veninder. Hvem kan undvære dem? Jeg har specielt i denne måned været så utrolig travl med arbejdet, da en masse beslutninger skulle tages her og nu, samtidig med buisnesstrips og nye produktionslokaler (vi fik dem d. 1. men kun været der 3 gange på grund af travlhed!). Men mine venner og veninder støtter mig så meget og jeg ved jeg har dem, selvom de lige nu bliver lidt misvedligeholdt.

SYV // Podcasts. Når jeg kører til arbejde, hører jeg forskellige podcasts. Det er både en masse møg derude, men også en masse gode hvor jeg glæder mig til at komme ud i bilen for at hører næste afsnit.

OTTE // Arbejde! Måske er det ikke kun venner og familie der har opdaget at jeg arbejder rigtig meget for tiden. Men jeg er virkelig i mit es, og har fået et arbejde hvor jeg har masser ansvar, bliver udfordret, udvikles og der er stadig meget åbne rammer og fleksibilitet. Altså guf-guf for en som mig, og noget jeg er meget høj på, for tiden.

NI // Jeg er kommet godt i gang med 101 ting i 1001 dage. Jeg har allerede fået nogle små ting i hus, og arbejder på nogle mål jeg har haft i flere år. Det er virkelig dejligt at have en deadline på ens bucketliste, som gør mig mere fokuseret på at gå i gang med ting jeg bare har tænkt på i lang tid.

TI // Valgt emballage! Jeg var til CosmoProf – den største kosmetikmesse i verden, hvor vi kom for at shoppe emballage til den nye hudpleje i firmaet jeg arbejder ved. Det har virkelig været noget der længe har trukket tænder ud, men nu er den valgt, og vi skal bare have valgt farver nu. Det har lettet så meget, og emballagen er god!