De bedste læbeprodukter fra The Body Shop samlet i Lip Liquid Parade

Banedanmark dessert – en æblegrød med et twist

Banedanmark desserten er egentligt en helt almindelig æblegrød, men med en lille twist af historie. Rundt omkring de gamle nedlagte togbaner vil du finde mange forskellige sorter af æbletræer. Træer der er selv groet over mange år, efter af passagerer har kastet deres æbleskrog ud ad vinduet, mens de kørte forbi. Mens jeg var ude og samle æbler, tænkte jeg på de mennesker der for mange år siden har kørt forbi, og hvordan æblet, de smed ud ad vinduet, måske kom fra deres egen have. Havde de bare vidst, at der så mange år efter havde vokset et lækkert æbletræ.

På min lille tur på omkring 2 km, fandt jeg omkring 6-7 forskellige sorter, hvor jeg samlede både nedfaldsæbler og lidt fra træerne. På alle offentlige områder må du samle dét der kan være i en hat, eller som i nyere fortolkning det der kan være i en…. Bærepose. Er jeg den eneste der ser en stor forskel på de to ting? Af æblerne har jeg derfor lavet det min familie nu kalender en Banedanmark Dessert.

Ingredienser til 4 personer

1 kg æbler
50 g sukker
2 dl vand
1 stang vanilje

Æblerne vaskes, eventuelt skrælles og skæres i stykker. Hvis du har mange forskellige sorter, så varier størrelserne efter fastheden af æblet, da de meget faste/hårde skal tilberede længere end de mere melede typer. Du kan få lidt struktur og fylde (og flere fiber), hvis du beholder skralden på, og lave stykkerne store.

Derefter flækkes vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud, put resten af vaniljestangen i en gryde sammen med vandet og lad det koge op. Vaniljekornene blandet ud i lidt af sukkeret for at skille vaniljekornene ad. Når vandet har koget op lidt, puttes æblerne ned, og lad dem koge indtil æblerne bliver lidt bløde før resten af sukkeret og vaniljen tilsættes. Lad derefter det hele koge i 5-7 minutter. Hvis æblerne ikke er helt kogt ud, kan du mose dem med en kartoffelmoser eller stavblender.

Grødes smager rigtig godt varm med lidt creme fraise eller endnu bedre, en kugle vaniljeis!
Desuden kan grødes fryses og varmes op igen efter behov.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

De bedste læbeprodukter fra The Body Shop samlet i Lip Liquid Parade