Benefit The Complexionista – nu til 60 kr?!

{ indlægget indeholder reklamelinks }

Benefits små og store paletter plejer at have en ekstrem god værdi for pengene og gerne op til det tredobbelte af hvad du betaler for. Benefit The Complexionista købte jeg tidligere på året, da Sephora åbnede en butik i Århus. Jeg købte den for at prøve deres nye highlighter, Dandelion Twinkle, og for at have et lille travelsæt, der er nemt at have med i tasken. Og nu så jeg tilfældigt, at du kan købe den på Sephoras hjemmeside til bare 60 kr!!? Anslået værdi er 360 kr.

Jeg kan anbefale dette sæt, til dig der ofte er på farten og skal have det småt og nemt, eller dig der ikke har prøvet Benefit endnu, for der er flere af Benefits kongeprodukter imellem – og det her er en åndsvag god deal.

Benefit The Complexionista indeholder 6 travelsize produkter – to concealere, to matte bronzere og en creme og pudder highlighter. Sådan lidt all around, hvor næsten det eneste jeg mangler ved siden af, er en blush.

Boi-ing concealer  No. 1 – 1,2 ml
Boi-ing concealer  No. 2 – 1,2 ml
Hoola Lite bronzer – 2,8 g
Hoola bronzer – 2,8 g
Watt’s Up! highlighter – 2,5 g
Dandelion Twinkle highlighter – 0,85 g

Jeg har Boing 1, begge Hoola bronzers og Watt’s Up! highlighteren i forvejen, det er umiddelbart ud til (jeg ved virkelig ikke om det er mig der er skør), at Hoola er en lille bitte smule mere varm i farven i fullsize, men det er kun noget jeg bemærkede da jeg swatchede dem ved siden af hinanden.

Boing no. 1 og no 2 bruger jeg både hver for sig og blandet, så de passer til ethvert problem i ansigtet. De er cremede og meget dækkende og så nemme at arbejde med. Efter jeg har fået den her palette, har jeg igen fået øjene op for min fullsize Boing concealer.

Hoola og Hoola Lite skal prøves, hvis du bare er en smule interesseret i makeup. De er de lækreste bronzere de blender godt i en powder to crame formular. Brug en bronzer alene, brug dem begge forskellige steder i ansigtet eller bland dem for at få en 3. tone. Jeg er meget lys i huden normalt, så i vinterhalvåret nøjes jeg med Hoola lite til hverdagsbrug og Hoola når der lige skal lidt kraftigere makeup. Men om foråret og sommeren bruger jeg dem begge, enten hver for sig eller blandet sammen. Bronzer er nok den eneste produktkategori indenfor makeup, hvor jeg ikke mere er eksperimenterende – for mig findes der nu kun Hoola, det er Hoola eller intet.

I forhold til highlighteren bruger jeg dem sammen. Jeg har aldrig været helt tilfreds med Watt’s Up!, men jeg har aldrig været særlig tilfreds med creme highlightere… MEN cremehighlightere fungere som en god base for en puderhighlighter, der får farven til at poppe mere frem. Men jeg må ærlig sige, at jeg ikke tror jeg behøver Dandelin Twinkle i fullsize, men den er en god to-go på farten!

Jeg har været ekstrem glad for sættet, da den er så nem at have med. Emballagen er af pap (som gør den let) og bliver lukket med magnet, så den ikke pludselig åbner sig nede i tasken. På indersiden er der også et forholdsvis stort indbygget spejl.

Som sagt har jeg lige set den i Sephora til kun 60 kr (vanvittigt), og ellers har jeg set den på Luxplus 189 kr

Mærke: Benefit
Produkt: The Complexionista palette
Produkttype: Palette: Concealer, bronzer, highlighter
Pris: normalt omkring 230 kr (værdi 360 kr) – nu fra 60 kr!
Forhandles: Sephora og Luxplus

Mine favoritvipper blandt Depends nye vipper

Depend kunstige vipper

Reklame | Produkter modtaget

Det er meget få kunstige vipper jeg bryder mig om. Jeg kan godt lide at de giver længde og fylde, men stadig være så diskrete at det ikke nødvendigvis opdages, at de er falske. Derudover går jeg op i vipper med komfort, de skal være behagelige at have på – gerne så meget du ikke ligger mærke til det.

Depend har specielt efter lanceringen af deres Perfect Eye serie opfyldt dette krav, og har været en af de mærker jeg oftest har købt, da de er meget fleksible, har tyndt bånd og virkelig nemme at sætte på (Depend er det mærke jeg mest kan anbefale nybegyndere)… Og så holder de godt til at blive renset og genbrugt mange gange. Depend har lige kommet med 8 nye sæt af deres populære Perfect Eye serie, som du allerede kan finde i butikkerne nu.

Nu er de kommet med 8 nye sæt, men her vil jeg lige slå et slag for de 4 par, jeg er blevet størst fan af.

Molly: en kortere fyldig vippe, med lidt pjusket look der får dem til at fremstå naturlige
Svea: Fyldig vippe med lidt pjusket look der får dem til at fremstå naturlige
Carolina: Fyldig og lange vipper, med dramatisk look
Beatrice: Lange vipper, med bundter i forskellige længder for intense vipper

De to første vipper, er mine foretrukne hverdagsvipper, og Svea og Beatrice er, for mig, til de lidt mere specielle lejligheder. Det er ene personlige præferencer, og jeg ved at min gode veninde vil synes jeg er kedelig og vil have så store og dramatiske vipper at hun kan blæse folk væk med et enkelt blink – hun rocker også den slags vipper max!

Depends Perfect Eye vipper sælges i Matas, Magasin og Salling og koster 59,95 kr inkl. Lim.