April Måned Celesti Bag – Månedligt skønheds abonnement

Jeg blev umotiveret truet på åben gade i dag

timon-studler-63413*kilde*

Her skriver jeg dugfriskt min meget rystende og bizarre oplevelse i eftermiddag. Jeg er stadig påvirket, med er faktisk mere bange for, at jeg måske er mere påvirket end jeg går og tror lige nu. Men det kan tiden jo vise…

Efter jeg havde været over og besøge mit arbejde i dag (ja, elsker mit arbejde så meget, at jeg tager over og hilser på mine kollegaer mens jeg har ferie 😉 ), tog jeg videre ind mod Aalborg centrum, hvor jeg skulle forbi Hunkemöller, for at hente en ordre, inden jeg skulle mødes til en kop et eller andet med en ven.

På vej ned at den ret befærdende Boulevard kommer en mand pludselig farende hen imod mig, og prøver at give mig en knytnæveslag i ansigtet (rammer heldigvis forbi), mens han råber og skriver – jeg tror han siger noget ala ”Skal du sige noget til mig?”, på det tidspunkt var jeg i gang med at skrive en besked til min ven, så jeg har på ingen måde kunne sende ham et uheldigt blik eller anden provokerende adfærd, medmindre ikke at se på ham, var nok. Jeg blev chorkeret og kunne se hans raseri i hans ansigt, mens 1000 tanke for igennem mit hoved, fra helt simple “hvad sker der?!”, til “kender jeg ham?“, “skal jeg sige eller gøre noget?”.

Han virkede dog ret påvirket af det ene eller andet, så hurtigt kiggede jeg bare ned i jorden og gik hurtigt videre, og prøvede at ryste oplevelsen af mig. Kunne dog hører ham råbe og skrige, så overvejede lige situationen, og mens jeg hentede min ordre ved Hunkemöller, valgte jeg at gå tilbage den vej manden gik, imens jeg ringede til politiet. Manden havde en tydelig aggressiv adfærd for biler, cyklister og specielt kvinder som han lavede lidt forskellige udfald til, heldigvis ikke lige så opfarende som jeg oplevede.

Jeg gav politiet et signalement af manden og blev bedt om at forsætte med at følge efter ham, indtil politiet kom… og det tager jo en krig (føles det i hvert fald som når den slags sker), så vi endte faktisk over omkring Kennedy Arkaden, hvor jeg ironisk nok kunne stå og se på politistationen. Heldigvis kom min ven, mens jeg stod der og ventede på politiet. Da politiet kom, skulle jeg jo så fortælle om oplevelsen igen og hvad jeg havde set, og udpege manden. Derefter valgte min ven og jeg at gå, mens politiet tog fat i manden. Min ven sagde så, da vi gik derfra, at det så ud som om manden var stukket af, men skal ikke kunne sige det. Lyder dog ifølge Jodel, at han blev visiteret, så de må have fanget ham.

Jeg er rystet, kan mærke min krop stadig ryster efter 4 timer, og er blevet værre efter jeg er kommet hjem. Omvendt ved jeg, at det nok ikke var mig som person, der udløste det, men det er stadig voldsomt at opleve at det sådan sker umotiveret. – Et sted er jeg taknemmelig for min depression lige nu, da jeg ellers tror, at  jeg ville have en følelsesmæssig rutsjetur, i stedet for den her lidt diffus følelse som de fleste med depression nok kender…. Men jeg er bange for efterveer, at få en angst for at den slags kan ske igen, fuldstændig umotiveret, og jeg så bliver ramt? Chancerne er små, går jeg ud fra, men det var netop en meget bizar oplevelse på en ret fyldt gade ude foran en cafe hvor folk spiste og hyggede sig ude i solen.

Jeg ved ikke… Jeg tror dog at min aften ikke ender med den planlagte chili con carne, men nærmere noget snasket comfort food. Jeg håber bare virkelig den mand kom med ind, og han får hjælp, både for at få det bedre, men også for at det ikke skal gå udover andre. Tænkte det hurtigt kunne være endt galt, og er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg havde vendt mig om at sagt noget til ham, var det eskaleret fuldstændigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

April Måned Celesti Bag – Månedligt skønheds abonnement