Marts måned Celesti bag – månedligt abonnement

Status på de sidste par måneder

glenn-carstens-peters-120193

Advarsel, et ret personligt indlæg, men da jeg allerede føler, jeg har delt lidt med jer, vil jeg gerne give en ”afrunding” eller mere, hvad jeg nu står overfor.

Jeg har tidligere nævnt at jeg var presset og havde svært ved at overskue noget, specielt efter min rolle som min fars bisidder i hans sag om førtidspension, og hvordan der lige røg 3 katte i svinget på 1,5 måned. Der har også været en række andre uheldige/dårlige begivenheder som egentligt har gjort det sidste halve år ret svært for mig, og hvor jeg liiige havde kunne holde mig ovenpå med min konstante messe om: Vi skal bare forbi dét her, og så har jeg tid til at slappe af – der kom bare aldrig!

Sådan endte det bare ikke, og der kom flere og flere ting oveni hele tiden, der krævende min opmærksomhed, mine beslutninger, min tid og min tilpasning. Da jeg begyndte på mit speciale gik det helt galt, først startede det med influenza symptomer, hvilket ikke overraskede mig efter den anstrengte periode. Jeg kæmpede virkelig, men ordene, hukommelsen og koncentrationen svigtede, hvilket gjorte mig frustreret og virkelig bare tilførte endnu flere negative ting, og igen nogle influenza symptomer. Til sidst var min hukommelse så ringe at jeg 4 gange gik ind i soveværelset efter mine briller, men kunne ikke huske hvad jeg skulle, da jeg kom derind (vi snakker en lejlighed på 30 m2, ikke en kæmpe villa!), og ja… Ting der før betød noget, havde jeg ikke energi eller lyst til – kan du se hvor det bevæger sig hen?

Til sidst skrev jeg til min læge, jeg vidste ikke hvem jeg skulle kontakte, da jeg ikke rigtig regnede det her for noget specielt. Jeg var jo ikke som sådan nedtrykt, og tænkte det nok var noget forbigående, men jeg var altså nervøs for mit speciale, fordi det var vigtigt for mig, at få afleveret til tiden. Min læge tog mig heldigvis seriøst og gav mig en akuttid. Hans diagnose var let til moderat depression, og jeg skulle gå en masse ture og dyrke motion (som om det sker, hvis jeg ikke engang kan lave mad, eller tage tøj på nogle dage!) og en henvisning til psykolog – med omkring 4 ugers ventetid!

Tanken om en slags standby sådan her i 4 uger, var frustrerende hvor jeg hverken aner fra eller til, hvordan jeg nogensinde vil nå mit speciale til tiden, og mit nærmeste netværk, som ikke var der (no blame, de prøver virkelig alt hvad de kan), samtidig med at jeg skal finde hoved og hale i hvad depression egentligt er, da det bestemt ikke var hvad jeg regnede med.

Heldigvis kunne min arbejdsplads private sundhedssikring hjælpe, så ventetiden blev kortere og i fredags var jeg til den første psykologsamtale. Hun mener i stedet det er en moderat til svær depression og vil gerne have mig på medicin – en tanke jeg ikke er fan af, og som jeg bruger meget tid på at overveje lige nu.
Det eneste positive hun kunne sige var at det er en stressudløst og ikke klinisk depression, så den går over igen (men hvornår??! ).

Det hele er bare så svært lige nu, da de opture jeg har, gør at jeg tænker ”måske er jeg på vej ud, måske er det endelig over!” hvorefter der er 1-2 dage hvor jeg hverken kan rejse mig eller spise. Støvsuge min mikrolejlighed kan tage ALT min energi (det er stadig 30 m2), og ja, der er dage jeg ikke engang ved hvad jeg laver. Jeg prøver at lave aftaler, gå til arrangementer eller tage på arbejde hver dag, for at prøve at få en hverdag op og køre, for at komme ud og holde mig i gang, men omvendt kan jeg så komme hjem, ligge mig fuldt påklædt, med makeup og

Jeg ved ikke om der er den store sammenhæng i det her indlæg. Har taget mig 3 gode dage at skrive, men det er lige min lidt fucked up verden lige nu.

Hvis du går ligesom mig, og tror du kan klare mere og mere, så vær mere opmærksom på dig selv, end jeg, og se faresignalerne! Det jeg har, ses tydeligt for ret ressourcestærke personer, som så falder ned som et brag. Snakkede med en ven der også er læge, der sagde at alt hvad der var sket, var bare faresignal på faresignal, og jeg allerede inden jeg fik det dårligt, burde være kommet til lægen. Men selvfølgelig er det svært at se når man er midt i orkanen. Nu er skaderne ved at blive opgjort, og jeg bliver IKKE færdig til sommer.. Det har jeg virkelig svært ved at acceptere. Måske begynder jeg først igen, når specialet egentligt burde være afleveret og jeg ude på arbejdsmarkedet. Min store udfordring er ikke at starte for tidligt, da jeg virkelig har svært ved at acceptere min tilstand, acceptere hvordan nogle dage forsvinder med vitterlig ingenting, når jeg tidligere altid havde mange projekter, hobbyer og frivillig arbejde – der hvor folk spørger hvordan jeg kan overskue alt dét, når min største sejer i øjeblikket er at støvsuge første gang i…. lad os bare sige flere uger.  AV!

8 kommentarer

  • Louise

    Som en der flere gange har lidt af depression, forstår jeg godt din modstand mod medicinen. Men helt ærligt, den kan hjælpe dig. Den kan give dig den smule luft du lige mangler, så du kan få hovedet ovenvande, og det hjælper. Bare den lille smule overskud lidt medicin kan give, er værd at tage i mod, også selvom det kan være en svær ting at forlige sig med. Håber det bedste for dig. *knus*

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Meget sen svar – men ja, siger noget om mit liv lige nu. Tak for svaret. Jeg snakkede med min læge om antidepressiv, og han ville slet ikke give mig det, før jeg var helt med på det. Han kunne godt se jeg var meget både/og og synes jeg skulle vente, men vi har så tæt kontakt for at se hvordan det går.:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har haft det præcist på samme måde som dig. Alle de ting du beskriver passer så godt på hvordan jeg går rundt og har det.
    Har været til samtale på psykiatrisk afdeling, og de vil også have mig på medicin, men vil ikke. Er bange for det bliver værre og jeg ender i en negativ spiral og bliver for afhængig af medicinen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Tak for din kommentar Signe – trods den sene respons! Har du fundet en løsning siden sidst? Jeg må ikke komme på medicin til jeg helt 100 % selv vil på eget intiativ. Følge mig lidt ‘presset’ til sidst, lidt af mig selv, for at nu skulle jeg altså få det bedre. Men tror jeg har fundet en anden løsning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • i 2011 måtte jeg smide håndklædet i ringen og sygemelde mig – i 6 stive måneder! Det er pisse svært at acceptere, det er pisse svært at være i, men det er nødvendigt. Jeg endte med en diagnose på flere former for angst og stress – og indtil man får snakket virkelig meget med en psykolog, får tudet som tosset og bearbejdet ekstrem mange ting kommer man ikke ud af den lorte tilstand.
    SÅ ja det er surt du ikke er færdig til sommer – men hvis ikke du indser alvorligheden og vælger at arbejde med det, så bliver du aldrig færdig…

    6 mdr, vodsom mange psykolog timer senere, kranio sakral, zoneterapi og bach blomstermedicin senere er var der pludselig energi og et liv igen.

    Så overvej hvad der er bedst for dig – for mig fandt jeg en vej ud uden medicin, men hvad hjælper det ikke at ville have medicin til at få det bedre, hvis det betyder at helings processen slet ikke kan komme i gang?

    hilsen en der ikke engang kunne lukke sine skabslåger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Skabslåger… Shit der har jeg også været… =/
      tak for dit lange og grundige svar, hvis du evt. ser det her (18 dage efter du har skrevet – lidt for dårligt fra min side af), vil jeg gerne vide hvad din erfaring er med Bach blomstermedicin, og hvilke(n) du har brugt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte K.

    Jeg er endelig kommet ud på den anden side – uden medicin. Det tog 6 mdr! En dag vil du se tilbage og indse at du klarede det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skabsdiva

      Tak! Det virker virkelig uoverskueligt lige nu, men ja… Oppe over skyerne er himlen altid blå!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Marts måned Celesti bag – månedligt abonnement