Jeg skal aldrig i livet have en rød kat…

Faktisk er det nok den slags katte jeg bryder mig mindst om, og det er meget sagt af en cat lady. Tror ikke jeg kan mindes én rød kat, som ikke har været stor, fed og doven. Det er nogles præferencer, og det er dejligt at der er katte til enhver smag, men jeg bryder mig ikke om overvægtige kæledyr. Det gør mig ked og lidt frustreret. Men det er som om, at røde katte bare har et gen der tiltrækker massiv overvægt *overdrivelse fremmer forståelse*. Jeg skulle ud og kigge på kat, og endte også forbi Kattens Værn Aalborg, hvor jeg har tidligere har fået nogle skønne katte fra. Inden jeg gik ind fortalte jeg min far (chauffør) og kæreste, hvor meget jeg hadede røde katte, og jeg aldrig ALDRIG ville have en rød kat…
Efter et længere besøg på Kattens Værn… Kommer jeg ud med Charlie/Baby (Det er næsten overvægtskat på formel!), som nu er døbt Oliver. Jeg er stadig ikke kommet mig over hans røde farve, men hans lille nærmest fuglelignende miauen og hans opsøgen, var ikke til at stå for.. Inspektøren sagde han ikke regnede med at han nogensinde ville blive en stor kat – og jeg tager ham på ordet..
Han blev fundet da han var en lille baby, hvor ham der fandt ham udenfor helt alene i kulden, havde ham under sin jakke for at holde ham varm, på vej til internatet, hvor man fandt en ny missemor og plejefamilie til ham. Nu er han kommet hjem til mig og Pedersen, som har savnet en legekammerat, efter vi mistede Bella *ære være hendes minde*. Oliver forguder sin nye storebror, og Pedersen har også fået et ret ømt punkt for ham den lille. Ovenpå alt hvad der er sket på det sidste, med kommunen, identitetskrise, veninder der flytter osv. Har han været med til at i hvert fald skabe liv i hjemmet og flyttet mit fokus, for ingenting er stille med en killing – eller stilhed betyder oftest ulykker.
Selvom Inspektøren sagde om han sikkert ville blive en lille hankat, har Oliver allerede meget potentiale til at blive en rigtig fed kat, da han elsker at se fjernsyn eller blive underholdt af computeren (han sidder lige nu foran mig med poterne på bærbaren og følger med, når jeg skriver).
Jeg må nok bare indrømme, at jeg siger så meget, og jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt…
Ellers også ser jeg positivt på det og siger – jeg udfordre mine fordomme.
Hvis i selv har kat så se denne guide til kattemad, der beskriver hvad i skal kigge efter, når i køber jeres kattefoder.
Super skøn og dejlig kat, jeg kan godt forstå, du ikke.kunne stå for ham.
Dog mistede jeg selv for nyligt min højtelskede kat, som var overvægtig, selvom han var sund og rask (men gammel). Så jeg bliver ret ked af, at du fatshamer katte på den måde. De skal også have lov til at have lidt ekstra til både gården og gaden, hvis bare de ellers er sunde og glade.