Goodiebox November '16

Fantastisk start på dagen – ”Sig du skal have en akuttid ved din øjenlæge nu!”

hornhindebetaendelse

Som jeg skrev i Goodiebox indlægget, har mentalt overskud været en by i Rusland, på det sidste. Da jeg vågnede i forgårs var mit højre øje rødt og det gjorde voldsomt ondt, så efter at have doneret en portion blod i blodbanken (pudser lige min glorie), smuttede jeg forbi min optiker, for at lige få at vide what is happening, da linserne kun er 20 dage gamle. Han tjekkede for ridser og betændelse, men kunne ikke rigtig se noget, udover jeg skulle lade være med at bruge linser i 4 dages tid…

Jeg tænkte ikke mere over det (det er løgn, det gjorde stadig vold ondt!) og da jeg i går stod op, troede jeg smerterne var væk – indtil jeg tændte lyset og det føltes som om tusinde knive skar rundt i øjet. FML! Tænkte det nok bare var en almindelig øjenbetændelse, og jeg sikkert bare skulle forbi apoteket efter noget salve, men da jeg fortale min læge om mine symptomer: Bruger linser, rødt øje, lysfølsomt og gør vold ondt, ændrede lægens stemme sig og sagde jeg fik en tid ved lægen kl. 11.00 (eller 10.30 – det må guderne vide), hvis jeg ikke kunne få en akuttid ved øjenlæge nu! Nemmere sagt end gjort, når min øjenlæge først åbner for telefonerne kl. 10… Jeg ringede til en anden øjenlæge og forklarede mit problem, hvortil hun sagde jeg skulle troppe personligt op ved min øjenlæge lige nu og få en tid, selvom det var udenfor telefontid.

Inden da havde heldigvis haft ringet til min mor og spurgt hende om råd, ang. øjenlæger, der ikke er til at få fat på, så hun var allerede på vej over til mig med sin bil, så jeg kunne være mere fleksibel med transport. Jeg kom også ind og fik en akut tid senere på dagen. Da jeg skulle arbejde om eftermiddagen, spurgte jeg hvor lang tid jeg kunne regne med at det tog, hvor sekretæren svarede det kunne tage op til to timer… Nej.. Så bliver jeg slet ikke nervøs vel?!

Både pga. nervøsitet og smerter, tænkte jeg ikke så rationelt, så da jeg ikke kunne få fat i min private læge på telefon, kørte jeg halvt gennem byen for at fortælle det personligt (jeg er meget punktlig!), og derefter kører over i den anden side at byen, for at fortælle mit arbejde, jeg ikke kunne nå på arbejde senere pga. undersøgelse ved øjenlægen, mens jeg næsten græd af frustration over jeg nu skulle bruge min dag på dét (og pga. smerterne).

Da jeg endelig kom til øjendoktor-mand, var mig diagnose ret tydelig – en alvorlig omgang hornhindebetændelse. Han sagde også det var så tydeligt, at optikeren burde have set det, og sendt mig direkte derover i går –  Øv! Så nu skal jeg så dryppe øjet mellem hver 2.-3. time de næste 14 dage, og sige permanent farvel til linser og goddag til briller… Men det er en lille pris at betale, hvis det har reddet mit syn, hvis jeg ikke var kommet ind i går! Som øjenlægen sagde, er det en ret hård behandling, og det første han spurgte om var, om jeg skulle på arbejde eller universitetet de næste 14 dage, og da jeg kom på apoteket udbrød apotekeren også: “Guud, så kan du jo ikke lave noget – hvordan kan du være kommet så galt afsted?” – Men indtil videre har jeg det efter omstændighederne ret godt, og så længe jeg har alarm på telefonen, fylder det ikke så meget (sagt på dag 1)…

Jeg har faktisk allerede fundet les lunettes (brillerne), endda så aktuelt, at jeg i går afleverede et lånestel, som jeg har været lidt besat af de sidste par uger (de var pist væk efter at have prøvet dem et par gange i butikken!). Så mens jeg ventede på min recept nåde apoteket, prøvede jeg at overtale denne optiker om at jeg kunne bestille brillerne NU! Men da der stadig er risiko for mit syn, må jeg vente 14 lange dage… Men det er også fornuftigt nok, taget min tilstand i betragtning – men jeg er altså utålmodig!

briller

Heritage briller med swarovski sten og en smule cateyes <3

Jeg har stadig møg ondt, og går med solbriller indenfor, så min pupil ikke heletiden bliver større og mindre af lyset (rent smertehelvede), og nu mørkere des bedre – jeg er pludselig ret glad for de korte dage og til lydbøger behøver man ikke lys!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Goodiebox November '16