Er foundationen blevet for mørk til din hud? The Body Shop Shade Adjusting Drops

Tomme produkter #22

tomme-produkter-22

Jeg ved ikke lige hvad der skete for kvaliteten af billedet, men da både raw filerne og emballagen er røget ud, kan jeg desværre ikke tage nyt billede – men nu er det vigtigste er vel meningen – er det et produkt jeg vil købe igen?

BATISTE Dry Shampoo Pretty & Opulent Oriental | Det her er en af de bedre Batiste dufte – der findes mange gode, men denne her synes jeg er den bedste sammen med Boho (som vidst var limited edition). Så helt sikkert en jeg køber igen, og den eneste jeg vil gå efter, medmindre jeg finder en anden ny duft jeg bare må prøve. Batiste er generelt den bedste dry shampoo jeg er faldet over, og altid vil vende tilbage til.
Mærke: BATISTE
Pris
: 39-70 kr
Størrelse: 200 ml
Forhandles: her, Matas og Normal
Vil købe igen:  Ja

VICHY Idéalia lLife Serum | En serum med LHA og LR2412-molekyle, som peeler huden og får den til at fremstå frisk i løbet af 4 uger. Den indeholder samtidig perlemorseffekt der giver en her og nu effekt. Jeg havde forventet en større effekt af produktet, end jeg fik, men samtidig blev min hud meget gennemfugtet og pæn. Så det er sådan lidt dobbelteffekt.
Mærke: Vichy
Pris
: vejl. Pris 299 kr
Størrelse: 30 ml
Forhandles: her, her og Matas.
Vil købe igen: Ja

THE BODY SHOP Vitamin E OVERNIGHT SERUM-IN-OIL | Jeg eeeelsker denne serum-in-oil, som jeg første gang fik bekendskab til i TBS julekalender 2014. Det har været min favoritserum siden, og blandt andet også et af de 12 bedste beauty køb 2015. For nyligt købte jeg en ny i sættet Vitamin E Skincare Collection, hvor timinen passer perfekt, da den er specielt god til efterår og vinteren, hvor huden kræver lidt ekstra fugt og beskyttelse.
Mærke: The Body Shop
Pris
: 195 kr
Størrelse: 28 ml
Forhandles: The Body Shop
Vil købe igen: Ja

MARIA NILA Luminous Colour Masque | Jeg tror allerede jeg har givet min mening om dette produkt i dette indlæg, og ja… Den gjorde heller ikke noget særligt udover dufte godt, og da også efterlade mit hår blødt, men det bliver stadig et nej herfra. Det kommer jeg ikke til at bruge
Mærke: Maria Nila
Pris
: vejl. Udsalgspris 219 kr
Størrelse: 250 ml
Forhandles: blandt andet her til 165 kr.
Vil købe igen: Nej

PUDDERDÅSERNE Alt i en Creme | De kloge damer bag Pudderdåserne kom med en alt i en creme i deres første portion beautyprodukter, og jeg var glad bruger. Den er både til ansigt og krop, hvor jeg altid har brugt den til ansigtet. Jeg jublede meget over størrelsen, da den var perfekt, da jeg og min kæreste ansøgte om at studere to år i Kina (hvor jeg helst ville have produkter med hjemmefra). Man får utroligt meget for pengene her, og hvis jeg en dag skal købe en ansigtscreme i DK (lige nu eksperimentere jeg meget med koreansk kosmetik og de ansigtscremer jeg har på lager), vil det højst sandsynligt være Pudderdåsernes Alt I En Creme der ryger i kurve.
Mærke: Pudderdåserne
Pris
: 145 kr
Størrelse: 150 ml
Forhandles: Magasin og Matas
Vil købe igen: Ja

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Er foundationen blevet for mørk til din hud? The Body Shop Shade Adjusting Drops