Depend 7Day forår 2016

LF Beautybox Januar ’16

lf-beautybox-januar-2016_zpsly7yjytiSå fik jeg årets første og måske endda sidste LF Beautybox. Jeg vælger nemlig at stoppe mit LF Beautybox abonnement for nu. Det er simpelthen fordi jeg har så mange produkter (specielt efter alle beauty julekalenderne), at jeg aldrignår at få dem brugt, og de ligger bare og hober sig op. Det er fuldstændigt sindsygt hvor meget beuatyprodukter fylder i min lejlighed, jeg er næsten nød til at sælge ud pga. pladsmangel eller jeg aldrig når at få dem prøvet, før de ellers bliver for gamle – salgssiden skal i øvrigt snart opdateres med en masse nye produkter.

Men tilbage til denne måneds LF Beautybox…
lf-beautybox-januar-2016-indhold_zpsfzltsapbIndholdet i denne måneds LF Beautybox:

Kebelo Clarifying Shamopoo – 135 kr for 250 ml her.
Et produkt jeg tidligere har fået i LF Beautybox og synes er genialt, men har haft svært ved at tage mig sammen til at købe igen. Det er en dybderensende shampoo du kan bruge 1 gang om måneden (eller flere gange, hvis du bruger mange hårstylingsprodukter), som fjerner alle produktrester fra håret, så det ikke tynger, og plejende hårprodukter kan bedre komme ind og pleje hårstrået. Jeg elsker den tidligere prøve vi fik, og denne her er et dejligt gensyn.

Kebelo Silk Conditioner – 145 kr for 250 ml her.
Et til produkt fra Kebelo, bliver spændende at se om deres conditioner er lige så lækker som den dybderensende shampoo.

Bellápierre shimmer shadow (Earth) – tilbud til 63 kr (førpris 126 kr) her.
Bellápierre laver virkelig lækre pigmenterende skygger, og har efterhånden nogle stykker, tror dog desværre jeg har denne allerede, eller også sammenligner jeg den bare med et andet produkt, pga. dens lidt almindelige og kedelige navn Earth.

Lancer The Method Polish – 120 ml til 579 kr her.
Jeg indrømmer, jeg forstår ikke rigtigt det her produkt. Det er en form for peeling, hvor man efterfølgende skal bruge en rensecreme? I hvert fald står der på produktet: “then follow with The Metod: Cleanse”. Har ikke prøvet endnu, men én ting er sikkert… Den skal være mere end to die for, før jeg betaler dén pris.

Nuxe Nuxellence Detox – 405 kr for 50 ml i Matas.
Anti-age produkt der kan bruges alene eller under ens creme inden man skal i seng. I følge den fine lille bog der fulgte med boksen, vil huden ligne at den har fået 2 timers ekstra søvn……. Jeg lader være med de dumme spørgsmål. Men jeg har allerede en lækker natmaske fra Korea, og med denne her, kunne det sikkert ende om med den ultimative natpleje.

Darphin Azahar Cleansing Micellar Water – tilbud til 118 kr for 200 ml (før 242 kr) her.
Med alt den mediedækning der har været om diverse ‘farlige’ produkter som Garnier Micellar Cleansing Water, er det da dejligt at få et alternativ, til butikkerne igen tager Garnier tilbage på hylderne… Hej ‘Tænk’, de sidste mange ‘test’ af beautyprodukter fra jer af, har ændret mit syn på jer radikalt. Fra at tænke det var et fedt koncept og har abonneret, har jeg mistet min tillid til jer og ser jeg næsten direkte utroværdige.  Hvis der kommer til at gå for lang tid, og der ikke kommer fornuft ind i butikkerne, Tænk m.v., er det her et okay alternativ – ret dyrt, men okay.

Er du interesseret i at modtage LF Beautybox? Prisen starter fra £15.00 inkl fragt for én boks og ved tilmelding til abonnement kan du komme helt ned på £11,25 per boks. Bestil din her.

Indlægget indeholder et eller flere affiliate links
lf-beautybox-januar-2016-2_zpssf5tv1jm lf-beautybox-januar-2016-1_zpsvnxxvnqy

4 kommentarer

  • Uha, lækker box! Kan dog godt forstå at du stopper dit abonnement.. Man skal jo også have lidt tid til at få brugt alle produkterne! 🙂

    TheNormcoreRebel

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Ja… Jeg var (igen) ved at ryde op her til morgen, i blandt andet en stor kurv med produkter.. Har jo 3 ansigtscremer alene, der ikke er taget hul på, og 3 jeg er i gang med i øjeblikket. Det tager jo en krig, før jeg overhovedet kommer igennem dem. Det kan hurtigt tage 1½-2 år eller sådan. Så prøver at lade min fornuft sejre – så må vi se hvor lang tid det holder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni S.

    Angående Dr Lancer produktet; er det ikke bare, at man helst skal følge op med deres Cleanse produkt? Det var i hvert falds sådan at jeg forstod det.
    Er glad for at høre shampoo’en er god. Bruger normalt Bumble &Bumble’s Sunday shampoo til de dybde rensende hårvaske, så var lidt bekymret for om denne også ville være god. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Det er dét der er fantastisk med prøver, viser det sig, at den ikke fungere til dit hår, så har du sparet en masse penge i forhold til hvis din nysgerrighed resulterede i en købt fullsize. 🙂
      Tænkte selvfølgelig de altid anbefaler deres egne produkter, men forstår bare ikke, hvorfor den vil have cleanseren efterfølgende. Tænkte jeg ville bruge dem i omvendt rækkefølge, så alt snavs og makeuprester ikke sad på huden og hindrede produktet.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Depend 7Day forår 2016