Goodiebox august '15

LF Beautybox august ’15

Den lange pause på bloggen har ikke været med min gode vilje – min computer som jeg købte i April for en mindre (kæmpe!) formue, har ikke kontakt med blæseren, hvilket betyder den ganske enkelt overopheder og med risiko for at bryde helt sammen! *Indsæt selv en række bandeord her*
Min dejlige veninde og nabo’s kæreste, lånte mig så i går aftes hans gamle computer ud til mig i mellemtiden, men hold fast hvor gider jeg godt nok ikke at slåsse med CDON kundeservice omkring forbrugerloven, efter jeg måtte gøre det samme med en anden virksomhed, da min kærestes nye computer også brød sammen… Hvad f***** sker der?!!  Online virksomheder kan være direkte sviragtige, når det gælder reklamationsforsendelser.   Men nok om det, hellere være positiv og glad, og udnytte den ’frihed’ jeg har, når jeg ikke har min egen computer – eller noget. Men her kommer så indlægget om LF Beautybox august , som skulle have været på bloggen i sidste uge. .

lf-beautybox-august-2015_zpstcbm70zxI LF Beutybox var der…

Omorovicza Queen of Hungary Mist, en facemist inspireret af den første registrerede parfume ‘the Queen og Hungary water’, som stammer helt tilbage fra 14’tallet. Den dufter mildt af roser og neroli samtidig med at den fugter og renser ansigtet. Er på tilbud her til 393 kr for 100 ml.

Bellápierre shimmer powder (snowflake), er en shimmer powder der både kan bruges til highlighting, strobing og øjenskygge. Sådan en dejlig all around produkt. Produktet er lavet af ren Meca og Titanium Dioxide (ud over farve), hvilket gør den så fløjelsblød og let at arbejde med. Et virkelig lækkert produkt.
Den kan købes her til £12.95, eller på den danske side Qline til 149 kr

Rimmel London Wake Me Up mascara (001 Black), en mascara, hvis børste har samme udformning som Rimmel London ScandalEyes Retro Glam Black (en af mine top 5 mascara). Det unikke ved denne mascara, er dens indhold af provitamin B5, E-vitamin og agurkeekstrakt, der giver et friskere look. Kan købes i Matas eller her til 64 kr.

Eve Lom Cleancer inkl vævet bomuld klud, var et produkt der for mig udvikleede sig fra vild barnligt begejstret til svær afsky! Den spænstige overflade gav igen, når jeg rørte ved den, hvilket betød jeg længe sad og poked til den, fordi det var bare så en lækker overflade. Langsomt kunne jeg se hvordan den olieholdige cleancer begyndte at smelte fra varmen fra mine fingre, og jeg begyndte så at vaske mit ansigt… Hvad var det for en stank!? Selvom jeg synes den efterlod et flot resultat og var nem at fjerne igen med den tilhørende klud, skal den lugt aldrig i ansigtet på mig igen. Jeg sprang morgenmaden over. ’Duften’ var meget herbal, meget eksklusiv, men meget voldsom for mig i mit ansigt. Jeg er sikker på at andre vil elske denne ellers lækre cleancer, men jeg takker nej.
Den kan købes her for £55.00 for 100 ml, og mine 25 ml minus det brugte og kluden kan fås af mig, ved at betale portoen. Jeg vil end ikke kunne ligge den op på salgssiden!

Alterna Caviar CC Cream, som ikke er en CC cream til ansigtet som jeg først troede (uden farve?) men faktisk til håret. Alterna beskriver det unikke ved Caviar CC Cream at det er et 10-i-1 leave-in  produkt, som giver: Fugt, glans, glathed, blødhed, UV-beskyttelse, medgørlighed, styrke, anti-breakage, varmebeskyttelse og hold. Det kan godt lyde meget fint, men noget mange varmebeskyttende produkter i forvejen gør (uden nødvendigvis at sælge sig selv på det). Jeg synes produktet er virkelig lækkert, men kan godt nøjes med billigere UV- og varmebeskyttende produkter. Den koster lige nu £19.96 (normalpris £24.95) for 74 ml og kan købes her.

Sidste produkt for denne gang er også en 10-i-1, denne gang er det Beauty Works 10-in-1 Miracle Spray, som er en noget billigere udgave der kun koster £11.99 for 250 ml (er udsolgt sidst jeg tjekkede Lookfantastic, men kan også købes her). Ifølge  Beauty Works skulle deres Miracle Spray gøre følgende: Eliminere krus, gendanne glans, nærer, genopfylde olierne, varmebeskytte, udglatte, fugte, forhindre spaltede spidser, repation af tørt, skadet hår, og ”forbedre naturlig krop” – tror de hentyder til hårets tilstand. Igen, mange produkter laver samme nummer, da mange af de ting denne miracle spray gør, ikke er unikt. Til gengæld er det en meget fornuftig pris for 250 ml, og fortstår godt den er udsolgt på LookFantastic for tiden, da den udover den gode pris også dufter sådan ’er lige kommet ud fra frisøren’-agtigt. YES!

Er du interesseret i at modtage LF Beautybox? Prisen starter fra £15.00 inkl fragt éboks og ved tilmelding til abonnement kan du komme helt ned på £11,25 per boks. Bestil din her.

Næste måned har LF Beautybox et års fødselsdag, og de har allerede forberedt os på, at vi vil blive forkælet! Jeg glæder mig som et lille barn!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Goodiebox august '15