Sommerens lækreste give away - vind et års forbrug af Doves to nye hårplejeserier.

Nyt blognavn – Skabsdiva

 photo 1_zpsfvjlmdsf.jpgBloggen ser lidt anderledes ud (og kommer også til at ændre sig mere de næste dage/uger)
– jeg er nemlig ved at ændre navn fra Smuk-Blog til Skabsdiva.

Navnet Smuk-blog har altid været lidt af en fejl. Dengang jeg oprettede bloggen for nu over 5 år siden(!), havde jeg så travlt med at begynde at skrive, at blognavnet blev nedprioteret, da jeg tænkte at det selvfølgelig altid kunne ændres. Men det blev svære og svære for mig med den øgede trafik til bloggen – så begyndte det at blive et sats.

Jeg har mange gange tænkt på mulige blognavne i løbet af årene, men nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg trænger til at der skal ske noget nyt, og et navn hvor jeg ikke kigger ned i jorden mens jeg siger “den hedder smuk-blog”. Skabsdiva er ikke ligefrem mere modent, men synes den er lidt sjov og nem at huske, og så passer den godt til mig, samtidig med at navnet ligger op til skønhed (med mere).

En skabsdiva kan være virkelig mange ting, og den er åben til fortolkning. Jeg er måske lidt af en skabsdiva, der er nemlig ikke særlig meget der er midt imellem ved mig. Enten er jeg helt afslappet, eller meget dullet (divaet) op. Jeg er en sucker for blonder, røde læber, kunstige vipper og eksklusive mærker, men vil også bare gerne tulle rundt i mine gamle slidte jiu-jitsu bukser, en top og et par hygge sokker, og når jeg skal ud af døren, må det gerne være behageligt. Jeg har min lille kollegium lejlighed, hvor det er en nødvendighed at tænke praktisk før æstetisk, selvom jeg har en uimodståelige tiltrækning til smukke og glamourøse ting – Jeg lover jer for at mit fremtidige hjem tager fuldstændig overhånd, når jeg slipper ud herfra (indrømmet, jeg elsker også min lille 33 m2 lejlighed).

Helt praktisk:
Du kan stadig bruge www.smuk-blog.dk for at besøge bloggen, men med tiden bliver det www.skabsdiva.dk (jeg lader dog denne periode være lang). Bloggen er stadig den samme, selvom jeg har en bucketlist med ideer til bloggen, men intet er sikkert endnu. 🙂

Håber I tager godt imod det nye navn og husk at deltae i den store Dove Give Away.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerens lækreste give away - vind et års forbrug af Doves to nye hårplejeserier.