Januar favoritter

maringnedens-favoritter-1_zpsedvxmqjsDenne måneds favoritter er en blanding af makeup, negle, krop og hår (eller all-around alt efter hvem man er), som jeg ville ønske jeg havde kendt til noget før!

Desert Essence 100% Pure Jojoba Oil
Hvis du er opmærksom, har du måske lagt mærke til en bemærkning eller to omkring min nye hårbesættelse, hvor jeg bruger olier, masser af dem og masser af forskellige! Til dagligt bruger jeg den lette jojoba oil i spidserne og længderne, så mit hår altid får oliepleje. Denne her er købt på det fantastiske iHerb, og er godt tilfreds. Olien er så drøj jeg kun behøver 1-2 dråber til mit ellers rimelig tykke hår, så der er jo til virkelig lang tid. Ellers er Jojoba oil også fantastisk til huden og negle og har et godt ry for at forstærke hudens naturlige elasticitet.

Etude House Lovely Cookie Blusher #10 Peach Perfait
Dette er bare en af de skønneste blushes jeg har prøvet! Det er en fast pudder blush i en klar fersken farve uden shimmer, og er næsten helt creemet i konsistensen. Den er okay pigmenteret, på den gode måde. Dens naturlige farve gør at du kan blive ved med at bygge op uden at ligne en klovn, eller bare lade det være som en let farve i kinderne. Med til denne blush var der også den SØDESTE puff, som lige sætter prikken over i’et med cuteness. Etude House er et lækkert koreansk mærke, som du bl.a. kan få fat i på eBay, jeg har købt min her.

The body shop body butter (Shea)
Jeg havde aldrig troet jeg blev en body butter pige, men den lille Olive Body Butter fra the Body Shops Ultimate julekalender var bare den bedste overraskelse længe, nu har jeg så prøvet lidt forskellige (da jeg købte nogle flere på the Body Shops udsalg – ups!) og må sige min hidtil favorit er Shea Body Butter! Den dufter såååå fantastisk, og er så lækker blød som smør at påføre og – mine ben har aldrig været så pæne! Det er nok den første fugtighedsprodukt til kroppen, jeg har brugt reglmæssigt i længere tid, og er nu det første jeg tænker på at påføre, når jeg kommer ud af badet. Den er ikke så fedtet om jeg frygtede og trænger ind indenfor en rimelig fornuftig tid, så jeg hurtigt kan få tøj på uden den klisterede fornemmelse.

Depend 7Day
Når man (læs: jeg) har travlt, og du ikke vil gå på kompromis med forfængeligheden, så hvorfor ikke udnytte den teknologi vi har til rådighed i 2015? Depend 7day er en ekstrem holdbar neglelak med en gelfeeling, uden du har behov for brug af UV-lamper, eller andet. Som du kan se i min anmeldelse af Depend 7Day, havde jeg haft lakken på i 9 dage uden at opfriske den. Den havde krakeleret lidt, men holdt meget tilfredsstillende, når produktet lover en holdbarhed OP TIL 7 dage.

Youngblood Ultimate Concealer
Hvorfor købte jeg ikke denne noget før? En lækker og cremet concealer der både kan dække mørke rande og røde pletter og uden olie. Concealeren bliver hvor den skal, ligemeget om jeg påfører den før eller efter foundation uden at kage sammen. Jeg bruger farven Fair, som fungere til de fleste skandinaviske hudtoner. Desværre har Youngblood ikke så mange forskellige concealer farver (til sammenligning med deres mange foundations). Det eneste negative er prisen, den vejledende udsalgspris er 285 kr, men da produktet er drøj, og jeg deres foundation jeg bruger hver dag, holder i 1½ år, har jeg også høje forventninger til denne concealer. -Heldigvis findes Youngblood på tilbud fra tid til anden, så er muligt at finde til mere fornuftige priser. Foreksempel har Cocopanda den lige nu på tilbud til 160kr – Det er alligevel 43,8 % besparelse.

*affilitiate links*

Goodiebox januar ’15

goodiebox-billede_zpsr5au0ygaJeg har sovet såååå dårligt i nat, og ligget og kigget op i loftet i flere timer. Jeg burde lyttet til mig selv, og været stået op, for i nattens mulm og mørke, blev januars Goodiebox leveret til mig med DAO – hold fast jeg ELSKER den ordning! (mere…)