Maj favoritter

majfavoritterhthsephoraevesrocherpizbuin_zps7e67339eHTH bodylotion.
Jeg var lykkelig da Pudderdåserne skrev om HTH bodylotion, som virker godt for knopper på armene (som åbnebart hedder keratosis pilaris?), som flere af jer helt sikkert kender til, og lige så ulykkelig da Pudderdåserne skrev at HTH udgik fra Dansk Supermarkeds sortiment, og derved blev svære at finde… Men jeg fandt den igen et meget specielt sted…. HTH bodylotion er en lækker bodylotion med masser af AHA syre i form af carbamid (gemt under INCI navnet Urea) og Lactic Acid.  Så udover at virke fantastisk på knopper på armene, er den eksfolierende og renser og stimulere huden til at danne nye hudceller! Og så er den ovenikøbet billig! Jeg fandt den til 35kr (for 200 ml) på ingen ringere end Inkclub.dk – hvor jeg altid bestiller mine printerpatroner alligevel, og hvor du også lige nu kan få en Venus Gilette skraber med gratis. Say what?! Den kan også købes på nogle apoteker til 38,95kr

Piz Buin Tan and Protect SPF 30
Jeg kan være ret hys med brug af solcreme og er en stor stor fortaler for at beskytte huden mod solens skadelige stråler. Derfor har jeg allerede en kasse fyldt med solcreme stående fremme de sidste par uger og bruger dem når jeg skal ud. Men selvom jeg er fortaler for solcreme, hader jeg dem også! Ofte er de fedtede og rigtig dyre – for man skal jo faktisk bruge ret meget solcreme. Piz Buin Tan and Protect SPF 30 er ikke fedtet, den dufter godt, og med dens indhold af melitane (Acetyl Hexapeptide-1) hjælper Piz Buin Tan and Protect SPF 30 med at give naturlig farve til huden. Det eneste negative er den desværre er pokkers dyr efter min smag (150 kr i Matas), så den skal kun købes på tilbud. Denne her er min anden tube jeg prøver, og jeg er ret hooked, da jeg får mere farve i mine næsten gennemsigtige ben end jeg plejer.

Yves Rocher Hydra Végétal Fresh Gel Undereye Bags
Jeg er blevet så stor fan af Yves Rocher, som har fair priser og produkter der bare holder (de starter også et stort udsalg i morgen!), og her er der en øjengel som er blevet lidt af en darling for mig. Jeg har virkelig tynd hud omkring øjnene, hvilket er en pest uden lige, da jeg hurtig ser træt ud. Denne kølende og fugtende øjengel hjælper specielt på de dage jeg ser værst ud eller har hævede øjne, og synes generelt mine øjenomgivelser ser bedre ud efter jeg har startet på denne øjengel. Øjengelen kan med fordel puttes i køleskabet for et ekstra kølende og hurtigvirkende boost. Hvis du er hurtig har Yves Rocher denne øjengel på tilbud lige nu 69 kr (normalpris 129 kr) .

Sephora 10 hr fix and correct concealer (nr. 29)
Som nævnt døjer jeg meget med tynd hud ved øjnene, og her bruger jeg Sephora 10 hr fix and correct i farven 29 for at dække mine mørke områder. Den har concealer i begge ender, hvor den ene spids er på størrelse med en roll-up eyeliner og den anden er tykkere. Det er helt sikkert en fordel hvis man vil dække urenheder, men farven her passer kun omkring mine øjenomgivelser (hvilket passer mig perfekt), så jeg bruger den tykke ende. Sephoras10 hr fix and correct concealer er nem at arbejde med og blande ind i huden og har en rigtig god dækevne som er perfekt til at dække mørke rande under øjenen. Samtidig koster den 100kr i Sephora, hvilket jeg synes er billigt for sådan et godt produkt der modhjælper et af mine ømmeste punkter.

*affiliate links*

Tip: Gem dine mascarabørster

mascaraboslashrster_zpsc23df2f7Når din mascara trænger til en udskiftning, betyder det ikke at det samme gælder for din mascarabørste. Den største forskel på mascara er børsten, så brug din brugte yndlingsmascaras børste til rede dine vipper ud med og rette til, når du lægger mascara. Rens børsten grundigt med vand og sæbe (specielt  oppe i hætten kan der gemme mange rester!), og så er du straks klar til brug.  Du kan også sprøjte lidt hårspray på børsten, og i stedet bruge børsten til at sætte dine bryn på plads med.

Børsterne på billedet er:
Rimmel Scandaleyes Retro Glam Mascara
Maybelline One by One volum’ express
Benefit They’re real!
Sephora Collection Outrageous Volume

Older posts