Ååååh – Fremskridt og en ny fremtid? (Iværksætter)

Min Ciaté kalender som jeg glæder mig så barnligt meget til at åbne!

Et lidt personligt indlæg, som nogle har efterspurgt, for hvem er pigen bag bloggen?
Der sker faktisk rigtig meget i mit liv i øjeblikket, og det er svært for mig at finde nogle der sidder i samme situation, så lukker lidt ud her på bloggen.. Men så får I også lært lidt mere af mig at kende.

For nogle måneder siden skrev jeg at jeg registrerede mig som selvstændig – MIG?!
Det gik så stille lidt, da jeg simpelthen fik stress, da jeg havde så mange projekter kørende på samme tid, og jeg ville være lige engergeret i dem alle.. For jeg elsker at have mange bolde i luften, og elsker at gøre noget en succes!

Nu har jeg fået et fantastisk tilbud fra et firma der er flyttet til Aalborg, og mangler lokale referencer. De har tilbudt at designe og opbygge min webshop gratis, for at de må referere til min webshop de næste to år… Lidt for godt tilbud! Så nu skal jeg bare finde penge til at betale det krævede webhotel, to år forud. Nu er jeg jo studerende, så pengene er små, og jeg vil helst ikke låne (for så et stort beløb er det heller ikke!). Men lige nu er jeg så positiv overfor at sælge, arbejde (hvor jeg kan), og spare for at få penge nok, og samtidig står der nu øverst på ønskeseddel: Tilskud til webhotel!

Åh, og så alle de regler for skat og moms, jeg skal have styr på.. Puuuuh!
Jeg føler mig lidt alene med at starte som selvstændig, da alle selvstændige i mit netværk er i en anden boldgade, eller så snobbede at jeg næsten brækker mig over at skulle tale med dem… (I know, meget modent og meget professionelt!) Tror heller ikke de er til megen hjælp i længden, med mine største spørgsmål.

Nu skal jeg prøve at leve som studerende og iværksætter på samme tid – og leve af sten, kærlighed, lykke og en masse hårdt arbejde. Men nu ser jeg endelig lys i alt det triste og kolde vejr – jeg kan endelig komme i arbejdstøjet!

Og lige så snart jeg har godkendt webshoppens design, kan jeg sælge ud af omkring 2000 varenumre til at starte med… Det lyder vildt, ikke?! Tænk, dette kan ske om allerede få uger!

Fik jeg fortalt hvad min webshop hedder?!

HomeLayout
Older posts