Elizabeth Arden - for kun 1 kr

August favoritter

August måned har været meget speciel, for der er sket en hel masse helt nyt for mig. Min kat forsvandt imens jeg var med kæresten nede og passe hus i Billund, jeg registrerede mig som selvstændig, fik Findus, og startet som tutor for de nye studerende på Aalborg Universitet for sociologerne.

Denne måneds favoritter;

Body Nordic Dust Away – Gently Cleansing Wipes, som jeg fik i maj Goodiebox er nogle glimrende renseservietter når man er på farten. Jeg har både haft dem med til Billund, på tutorlejr og har gemt et par stykker til den berygtede rus-tur jeg så på senere i september måned.
Pris: 19kr for 10stk på bodynordic.dk

En skør favorit er Avène Thermal Spring Water, er fra juni Goodiebox – kan virkelig begynde at se ideen med Goodiebox, med alle de favoritter jeg får derfra, haha. Det skøre ved det her produkt… Den indeholder kun kildevand og lidt nitrogen, men den måde den forstøver vandet ud på huden på er helt fantastisk og forfriskende, især med den varme vi havde i August måned. Jeg bruger den også som kølende element efter AHA-behandling med Stridex eller på huden efter barbering.
Pris: 34,50kr (50ml) til 89,50 (300ml)

Min lille mærkedags belønning denne måned (okay, det sker nok sjældent med belønning!) er Chanel Le Vernis i farven 549 Distraction, som jeg har ønsket mig i E-V-I-G-heder! Men samme dag jeg registrerede mig som selvstændig blev det min ‘jeg blev iværksætter’-neglelak, og farven er jo så skøn!
Pris. 185kr kan købes i bl.a. Matas, Magasin og Salling.

Kokosolie kan nok godt blive et af årets favorit produkter, og Cococare 100 % coconut oil er et godt bud, den er billig, og meget meget duftsvag og dertil er der ikke meget andet at nævne om dét produkt udover alle de fantastiske anvendelsesmuligheder kokosolie har; hvis du ikke har læst 24 ting du kan bruge kokosolie til – beauty edition endnu, må du endelig ikke snyde dig selv for det.
Pris: $3.62 for 198g på www.iherb.com (rabatkode på $5-10 på første ordre: MJS632)

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elizabeth Arden - for kun 1 kr