Essie Bridal 2013 Collection

e.l.f. Mineral Blush

Jeg har forelsket mig hovedkulds i e.l.f. Mineral Blush, som jeg lige nu har I farverne
Rose, Coral og Joy. Fælles for dem er at de er super pigmenterede og nemme at arbejde med, har en super holdbarhed (ser stadig godt ud efter 12 timer) og er samtidig et godt bud på super billigt mineral makeup.

Rose – en varm orange rød mat farvet blush, som giver de kønneste Snehvide kinder. Den er nok ikke den bedste sommer blush, men bliver super lækker til efteråret og vinteren.

Coral – en varm fersken/pink farvet mat blush der ser meget naturlig ud på huden.  En, for mig, rigtig god standard blush at have liggende, som passer til det meste.

Joy – en kold pink farvet blush der ser super godt ud på lys hud, og fungere rigtig godt nu her i foråret og til sommer.

Når de er så pigmenterede, behøver du ikke at bruge særlig meget produkt, hvilket gør det til et endnu billigere produkt, da de med en pris på £5 pr. styk allerede er meget billige, trods at det er mange penge hvis man sammenligner med typiske e.l.f. priser – men sådan er det generelt med mineral makeup.

Emballagen minder meget om BareMineral’s emballage, bare at kanterne på e.l.f. er urimelig høje, hvilket jeg ikke kan se ideen i, når man gerne bruger låget til at opsamle blushen. Og eftersom at hullerne til mineral blushen er rimelig store, kan der opsamles meget produkt  i det forkerte rum, hvis de ikke står oprejst (og det er lidt irriterende, da det her er svært at se hvilken farve man har med at gøre).

Jeg elsker e.l.f. Mineral Blush, og hvis jeg nogensinde skulle få brugt de 3,4g op (det er meget produkt, selvom det ikke lyder af meget), vil jeg helst sikkert genkøbe specielt coral. Jeg vil også meget gerne købe nogle flere af farverne, hvilket der også er en god mulighed for lige nu, da e.l.f. har 50 % på e.l.f. Mineral Blush for tiden, så de kun koster £2.50!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Har du læst dette?

Essie Bridal 2013 Collection