MH Nail Patch (eBay)

Wooow for nogle negle?
Og så er det super nemt, hvor ALLE kan være med, også prismæssigt.
Dette slags produkt går under mange forskellige fortegnelser; bl.a. nail patch, nail sticker  eller nail polish strips m.m.
Det er et slags klistermærke du sætter på negle hvor du fjerner det overskydende del af klistermærket, for derefter at have en sjov, anderledes manicure som ikke skal tørre og som ikke skaller af.

Jeg fik nogle fra Sally Hansen i min præmie fra Club Matas som ligger i den dyre ende, 89,95kr., men ville prøve dem her først, købt på eBay til sølle 10kr inkl fragt.

Denne nail patch er fra mærket MH, og i denne nail patch er der 14 stickers, i 7 forskellige størrelser, så du er sikker på at finde nogen til lige netop din neglestørrelse.  Der er vejledning bagpå med hvordan du påfører dem, hvilket er super nemt og lige til, de viser hvordan du gør det med dine egne fingre og negle, men jeg har brugt en rosentræspind.

Påførelse: Super nemt at sætte på – for alle – og det tog mindre end 10 min at påføre på 10 negle.

Holdbarhed: Produktet lover 7 dages holdbarhed, ved at bruge UV-seal ovenpå, det anbefaler jeg ikke folk bruger, hvis de ikke har professionelle produkter, og derfor brugte jeg bare alm. topcoat. Mine negle holdte i 3 dage, til det begyndte at blive slidt i spidserne. Til prisen synes jeg det er helt i orden, om det så bare holdte én dag.Aftagelse: På produktet står der at du skal dyppe neglene i 50 grader varmt vand i 8min for at fjerne klistermærket, hvorefter du kan fjerne resterne med neglelaksfjerner.
Jeg pillede lidt i kanterne og kunne så klistermærket af – trods topcoat. Synes overstående lyder som en direkte vej til svage og ødelagte negle.

Variation: Du kan købe mange forskellige slags på eBay til ikke ret mange penge, det er bare at gå i krig.

Plusser
* Prisen, den er billig
* Det er nemt at påføre
* Der er mange forskellige at vælge imellem.

Minusser
intet…

Hvor mange ting propper du på dig selv – resultat


For en uge siden skrev jeg dette indlæg. Hvor jeg ville prøve at skrive ned hvad jeg brugte af produkter i løbet af en uge.. Dette er ikke kun makeup og skønhedspleje, men tæller også hygiejne produkter. Alt fra tandpasta, til øjenskygge, hårolie og neglelaksfjerner.

Antallet at produkter så sådan ud:
Onsdag:  21
Torsdag: 21
Fredag: 23
Lørdag: 13
Søndag: 16
Mandag: 31 (jeg testede bla. produkter)
Tirsdag: 30

Hvis jeg har brugt f.eks. 2 øjenskygger, tæller produkterne som  to, eftersom der er forskellige indholdsstoffer. Jeg er måløs, troede at jeg max brugte 18-20 produkter de dage jeg brugte mest, men åbenbart ikke.

Andre der er overrasket over deres forbrug?