Endnu en stjerne på himlen

2017-01-19-19-52-36

I går måtte vi sige farvel til Pedersen, efter han pludselig blev syg onsdag/torsdag i sidste uge. Vi havde ellers fået positive svar onsdag eftermiddag, at det stadig var kritisk, men han havde fået forbedret sine chancer for at overleve, og det meste afhang af, om han fik det bedre, og snart ville begynde at spise selv. Torsdag morgen var jeg forbi dyrlægen, aftale tid til fredagens tjek, hente nyt medicin og mad (da vi har måtte tvangsfodre ham en gang i timen de sidste par dage), og lidt over middag, da jeg ville give ham medicin, kastede han en mørk væske op, som med stor sandsynlighed var blod. Hurtigt fik han det værre, og selvom dyrlægen sagde der stadig måske var en lille chance, endte vi med at sige stop. Jeg tror helt sikkert det var den rigtige beslutning.

Siden torsdag i sidste uge, har Pedersen været syg, han har været ved dyrlægen hver dag, med undtagelse af lørdag og onsdag… Af de resterende dage, var den eneste dag hvor han ikke har været indlagt til undersøgelser og drop, søndag. Så det har været en hård omgang med mange søvnløse nætter og frustration og tårer undervejs.

Det endte også med, at siden sidste indlæg, at han fik andre symptomer, og Pedersen reagerede meget dårligt på medicinen, hvor han fik mange bivirkninger. Jeg er dog så taknemlig for alt personale på Aalborg Dyrehospital, da jeg er 100 % sikker på at de har gjort deres aller bedste for Pedersen. De spurgte mig om jeg ville have ham obduceret, og jeg sagde at det gav mig ikke min kat tilbage, men så skulle det være for deres (dyrelægernes) egen skyld, da jeg havde hørt der var kommet en kat ind med samme symptomer. Så det lyder til at de nok vil obducere ham, selvom det ikke er sikkert de finder nogle svar. Men hvis der bare er en lille chance for at det reder en anden kat!

Og thank god igen, for at jeg havde en dyreforsikring. Jeg har betalt en lille udgift til den store behandling, som indtil videre lyder til at have rundet de plus 20.000 kr, en pris jeg aldrig selv ville have haft penge til.. Pedersen fik på den måde en chance!

Da både min elskede Bella og Oliver var katte jeg blandt andet fik for Pedersens skyld, prøver jeg at holde mig selv oppe med at han nu er sammen med hans første brormand Findus, nabokammeraten Penta, Bella og Oliver, som helt sikkert tager godt imod ham.

At have mistet 3(!) katte på 1,5 måned er hård kost, og jeg kan mærke at jeg er ved at blive ret paranoid i forhold til den nye killing, Donna, som jeg hentede tirsdag, lige inden Pedersen blev syg. I går aftes hostede hun lige og jeg begyndte bare at tude ustyrligt, da jeg bare følte mig magtesløs og ”ikke igen!”. I går havde jeg helt fortrudt at have fået hende, da jeg simpelthen kan mærke jeg ikke kan overskue at skulle igennem den her slags én gang til. Men for en sikkerhedsskyld, opgradere jeg nok hendes forsikring, så den dækker endnu mere, for tænk nu hvis!

Pedersen 01/06 2013 – 19/01 2017

Mine hemmeligheder til en god nats søvn

**Indeholder reklame | affiliate links**

tips-til-god-soevn

I 2017 har jeg valgt at jeg skal prioritere en god nats søvn. Desværre er søvnproblemer ved at være en folkesygdom i Danmark, og jeg er ikke undtaget. Jeg kan vågne mange gange i løbet af en nat, og i længere perioder har jeg også døjet meget med mareridt. Jeg kan godt mærke, at en del ting i dagligdagen spiller ind, f.eks. de indlysende faktorer som stress og bekymringer, som bare bliver en ond cirkel, når jeg samtidig er træt og uoplagt efter en dårlig nattesøvn.

Men i løbet af 2016, har jeg fundet nogle lækre produkter, som virkelig har forbedret min søvn.  Jeg kan se på min Bitfit Alta, hvordan min søvn kvalitet er blevet bedre, og hvordan jeg kan sove længere, men med den øgede søvnkvalitet, heller ikke har behov for en lang søvn. Jeg er meget mere udhvilet og frisk til dagens strabadser – og jeg vil dele mine hemmeligheder med dig her.

Det intelligente hovedpudebetræk: Først og fremmest mit elskede hovedpudebetræk af intelligent tekstil fra Iluminage, som jeg har skrevet om tidligere. Jeg har for nyligt købt et ekstra betræk, da det ærlig talt ikke blev vasket så ofte som jeg ville, da jeg ikke kunne undvære det om natten, imens det hang på tørresnoren. Jeg sover normalt med tre hovedpuder, og kan selv i søvne, finde frem til ’den gode pude’. Kobber peptiderne i hovedpuden skulle hjælpe til at hudens produktion af elastin og kollagen øges, så huden bliver endda smukkere, imens du sover! Kan købes i Matas og på Lookfantastic.

Sovemaske: Efter at have lært at sove med øjenmaske (pga. migræne), er jeg begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om jeg er det A-menneske, jeg troede jeg var. tvivl… Jeg har opdaget, at jeg er meget påvirket af lys, og selv med mørklægningsgardiner, kan solens stråler i siderne fra gardinet åbenbart vække mig tidligt, specielt i sommerperioden. Jeg bruger øjnemaske fra Iluminage, som er lavet i samme tekstil som hovedpuden. Kan købes i Matas og ved Lookfantastic (sidstnævne har den også i en smuk lukseriøs rød farve).

Pillow spray: Nok en af mine vigtigste remedier er This Works Deep Sleep Pillow Spray, i de perioder hvor min søvn er virkelig dårlig! Kan virkelig anbefale den til alle der døjer med sin søvn. Lige nu har jeg lånt min ud til nogle bekendes 11-12 årige søn, der ikke har kunne sove før kl. 24 om aften, til stor frustration for ham selv og sine forældre – og den virker! Jeg mangler dog min rigtig meget lige nu, men hvem kan tage så vigtig en genstand for en drengs søvn? Så jeg har prøvet lidt andet – mere om det senere… This Works Deep Sleep Pillow Spray (se bare navnet – This Works!) er virkelig nem at bruge – jeg sprøjter bare en smule på min dyne eller pude inden jeg skal i seng, og den beroligende duft af blandt andet lavendel, får mig til at falde til ro, og sove godt. Den kan købes på Lookfantastic, hvor de har mange forskellige produkter, endda også til babyer.

Beroligende læbepomade: Hurraw! Night Treatment Balm, er en læbebalsam med beroligende kamille og vanilje. Den har sådan en blød mild duft, der virkelig får mig til at slappe af, samtidig med at den har en lækker konsistens (jeg er så vild med Hurraw! Læbepomaderne!) og god for læberne. Fordelen ved denne her er at den er nem at have med og også en af de prisbillige at starte ud med, selvom jeg ikke synes den har nok effekt, hvis jeg virkelig har søvnproblemer. Kan købes ved Helsebiksen eller på iHerb til næsten halv pris.

Æteriske olier: Imens jeg har manglet min pillow spray (og en god nats søvn), har jeg gået over til rene æteriske olier med lavendel, der netop har en beroligende effekt. Man kan bruge dem direkte på sengetøjet, i aromalamper eller på duftsten. Jeg har indtil videre brugt direkte på sengetøjet, men synes duften er meget skarp og tung i forhold til pillow sprayen, som er mere fortyndet, ellers har jeg en aromalampe, men bryder mig ikke om et tændt stearinlys når jeg skal sove, og har i stedet opdater duftsten, som man kan hælde en dråbe lavendelolie på. Troede faktisk jeg havde bestilt én, men åbenbart ikke.. Her skal jeg lige slå et slag for de ultra smukke duftsten fra Au Maison, som man godt vil have til at stå fremme… Jeg synes mange andre duftsten bliver lige en tand for spirituel for mig ellers. Æteriske olier skal købes af en god kvalitet, så køb dem i den lokale helsekost eller på nettet, f.eks. har jeg flere æterisk olier fra iherb. På God Karma Shop har jeg fundet den billigste duftsten inkl. Fragt.

 

Hvad f*** er chancen?

pedersen

Nu ved jeg, at der måske er gået lidt meget KAT i den, men da jeg alligevel må antage, at jeg ikke er den eneste der holder af de firbenede kræ, når Danmarks Statistik for efterhånden mange år siden anslog, af der var 367.000 familier i Danmark der har kat – og så der er alligevel en vis sandsynlighed for, at der findes små søde kattepoter der lister rundt hjemme ved dig. I torsdags bruge jeg så det meste af dagen på frem og tilbage fra Dr. Dyr, opkald om godkendelse af flere test og behandlinger m.v. Det gør altså ondt i hjertet, når ens lille firbenet ven, ikke har det godt.

Jeg måtte for en uge siden skrive om, hvordan jeg mistede min nye killing til den frygtede FIB-virus, og da jeg så havde mistet 2 katte indenfor en måned, hvor sandsynligt er det så, at der sker noget igen?! Åbenbart ret stor. Min hankat, Pedersen, blev ret nedtrykt over at miste Oliver, som han på kort tid, fik knyttet et stærkt bånd til. Han sov lidt mere, spiste mindre, og egentligt ikke noget der sådan gjorde os mere urolige, end efter tabet af Bella og Findus. Men onsdag sidst på eftermiddagen synes jeg at han var ENDNU mere sløv, og min kæreste og jeg snakkede om at vi lige kontaktede dyrlægen torsdag morgen. Torsdag var han lige så sløv, men kunne hverken få vådt eller tørt i ham. Og så var det bare afsted til Dr. Dyr!

Og indtil videre lyder det til at han lider af Autoimmun hæmolytisk anæmi (med forbehold for at jeg har misforstået med en lignede sygdom), hvilket betyder at hans krop angriber sine egne røde blodlegemer, og som er en ret sjælden sygdom – igen… Hvad er chancen?! Dyrlægen måtte også konstatere at jeg havde en rimelig uheldig periode – mhmm, mon ikke! Vi fik dog lov til at hende Pedersen igår, da de menste han havde bedst af at få ro derhjemme – og blev så indlagt igen i dag, for at se om behandlingen ser ud til at virke… For stakkels Pedersen er stadig ikke udenfor farezonen endnu.

Igår kostede det ‘bare’ 4.600 kr, og det er jo åndsvagt meget for en studerende, og med udsigter til at regnen nok ikke ligefrem bliver meget billigere i dag (og stadig uden garanti for at han overlever/bliver rask), er jeg SÅ taknemlig for at jeg tegnede en dyreforsikring ved Agria, så regningen ikke er helt så uoverskuelig. I går fik jeg også endelig tegnet en forsikring på min nye killing, Donna, som jeg har vist på instagram, og tæller bare ned til d. 1. februar hvor hun er over hendes karenstid.

Er dit kæledyr forsikret, eller hvordan takler du dyrelægeregninger?

I øvrigt er jeg blevet anbefalet, Colostrum til nervøse katte – er det noget andre kender til? 

De 12 bedste nye beauty køb 2016

bedste-beautykoeb-2016-2017

Jeg gentager sidste års indlæg, og viser de 12 beauty køb i 2016, som jeg var gladest for – reglen er, at de skal være købt og prøvet første gang i 2016. I alfabetisk rækkefølge.

untitled-11) CLEAN | White Woods En lækker, enkel, varm og fortryllende duft, med noter af træ, vanilje og orkide. Virkelig lækker i specielt efterår og vintermånederne. Jeg får altid en ”hygge”følelse, en stemning, når jeg påfører den. Sådan rigtig hyggestrømper, strikkede trøjer og te i sin yndlingskop.

Kan købes:  Set til 345 kr for 60 ml her (normalpris 595 kr)

depend

2) DEPEND | Perfect Eye bryn produkter Sidste år, var det Anastasia Beverly Hills Dipbrow Pomade, som jeg var fan af, men må sige, at hvis Depend og AB der stod overfor hinanden, vandt AB for emballage, og Depend for indhold! Jeg er åndsvagt meget fan af Depend Eyebrow Pomade og Eyebrow Tringular, i farven Taupe, og har kun brugt min AB dipbrow pomade én gang siden jeg prøvede Depends Perfect Eye bryn produkter i sommers! For nyligt lavede jeg også dette indlæg i samarbejde med Depend, hvor du kan se og læse mere om produkterne.
Kan købes:Til 129 kr stykket i Matas Online og større Matas butikker

gosh_rebel_eyes_mascara_001_open3) GOSH |Rebel Eyes Det kan siges så enkel, at det er den bedste, mest drysfri mascara jeg har prøvet… og så skal den tages af med vand! Andre mascara jeg har prøvet, da skal tages af med vand, har jeg ikke synes gav vipperne nok fylde og længde, men med Gosh Rebel Eyes, går du ikke på kompromis! Formularen er lækker, den buede gummibørste er lækker, og vipperne er WAUW! Fordelen ved at den skal tages af med vand, er, at den ikke reagere med hudens fedtstof, så den smitter ikke af på huden i løbet af dagen. Så du behøver slet ikke bekymre dig om din mascara efter en lang dag, for du er garanteret, at den sidder!
Kan købes: Matas til 129,95 kr.

102134534) LA ROCHE-POSAY | Toleriane Ultra Overnight Moisturiser En virkelig lækker natcreme speciel til følsom og irriteret hud, men som mange andre (inkl. Jeg selv) kan have glæde af. Udover at give masser af fugt, styrker og beroliger. Den indeholder den blandt andet B3 vitamin, som er kendt for at kunne afhjælpe alt fra urenhud til tør hud. Min rødmen i huden henover næsten er mindsket og min vintertørre hud ser meget bedre ud! Indeholder ingen parfume, alkohol eller konseceringsmidler, men er stadig sikret i en lufttæt emballage, så produktet heller ikke bliver grobund for bakterier. Jeg er fan!
Kan købes: til 128 kr Apo-rot eller ca. 150 kr på feelunique

mane-n-tail-herbal-essentials-spray-therapy-178ml-315) MANE ‘N TAIL | Herbal Essentials Spray Therapy (hedder også Herbal Gro), en virkelig god leave-in balsam spray til hverdagsbrug. Den giver blødt og glansfulgt hår – og så er den et vidunder til filtret hår og er også varmebeskyttende. Den har en helt fantastisk duft, som dufter af urter, men på denne her eksklusive frisør-duft, som de fleste nok kender. I dag har jeg også bestilt en ny, da jeg lige er løbet tør.
Kan købes: 37,90 kr på iherb og til 86,25 kr på Billigvoks

maybelline_new_york_eraser_eye_concealer_1405065161
6) MAYBELLINE | The Eraser Eye Concealer
Denne ultralette og budgetvenlige concealer til under øjnene har en dækevne der overrasker, når du oplever denne lette formel. Udover en ganske fornuftig dækevne, giver den også fugt til den fine hud omkring øjnene, så huden stråler ekstra meget! Det eneste minus er den svamp i toppen af produktet, men indholdet indeni er så lækkert, at jeg ikke kan stå imod. Jeg har et mindre lager liggende, og kan løbes syd for grænsen.
Kan købes: DM og Rossmann i Tyskland, og til ca. 58 kr på Fellunique og 71 kr ved Lookfantastic

productpage_350x262
7) NYX | Copenhagen Den ret hypede liquid lipstick fra NYX, er ikke mindre end fantastisk. Den lækre matte bordeauxrøde farve, er virkelig god til de fleste lejligheder, og holdbarheden er i top.  Et eksempel på at kvalitet overgår pris!
Kan købes: i Matas til 60 kr

pd_altiensalve_72ppi
8) PUDDERDÅSERNE |Alt-i-én salve
Mit efterårs must-have, som jeg har ikke mindre end 3 styks af http://skabsdiva.dk/2016/11/lige-til-haandtasken-pudderdaasernes-alt-i-en-salve/ . Derfor er det også en klar årets favorit, og bliver flittigt brugt til både læber og neglebånd, ligesom den også kan bruges på tørre knæ, albuer og spots i ansigtet. Nogle af det, der skiller sig ud ved denne salve, er dens indhold af Salicylsyre, samt den kun består af 10 ingredienser – der er slet ikke plads til unødvendigheder!
Kan købes: i Matas til 95 kr

rte-01465-1
9) REAL TECHNIQUES | Cheek And Lip Set
Et efter min mening, virkelig anvendeligt sæt, men desværre limited edition. Den indeholder en blush bruch, en duo-fiber contour brush og en lipbrush.  Selvom duo-fiber ofte er kendetegnet ved både brug af naturlige (animalske) og syntetiske hår, benytter RT sig kun af forskellige syntetiske fibre. Jeg bruger alle børsterne i sættet, og en af de sæt, jeg godt kunne tænke mit et ekstra af.
Kan købes: Billigvoks til 209,25 kr, Lux-plus til 189 kr, og iHerb til ca. 107 kr

s-l500
10) RIVECOWE | Flexible Liquid Brushpen Eyeliner
Fantastisk flydende eyeliner, som jeg ikke kan undvære. Aldrig oplevet en være så god. Den giver så intens og holdbar farve, og kan lave meget præcise og tynde streger. Jeg har været i krise, da jeg løb tør, og da det er et koreansk mærke, er det også med længere leveringstider. Derfor – køb hjem i god tid, og gerne et lille lager!
Kan købes:  Pt. udsolgt flere steder, med kan findes på ebay.

152715211) THE BALM | Mary-Lou Manizer Aka The Luminizer
Da jeg gennemgik mine favoritprodukter var der jo en masse gamle favoritter, jeg har brugt i flere år efterhånden, jeg turde næsten ikke tro at min The Luminizer, var fra i år, men kan se jeg har købt den i februar. Men jeg har også fuldstændig overgivet mig, og alle andre smukke highligtere jeg ejer, har bare stået og blevet forsømt siden.
Kan købes: Cocopanda til 119 kr

tbs12) THE BODY SHOP| Himalayan Charcoal Purifying Glow Mask Egentligt alle ansigtsmasker fra denne serie. Jeg mangler kun én af dem, og den står på min ønskeliste! Nu jeg sidder og skriver, har jeg denne ansigtsmaske i ansigtet, som på mange måder minder meget om Glamglow Youthmud Tinglexfoliate. Det er en peelende maske med bambus trækul, grøn te og økologisk tea tree olie. Min hud ser virkelig frisk og skinnede ud bagefter. Den er speciel god til de lidt fedtede hudtyper, men som kobineret hud bruger jeg den i hele ansgitet, eller de områder hvor jeg er fedtet, og en af de andre lækre the Body Shop ansigtsmasker på de resterende.
Kan købes: i The Body Shop for 150 kr  (lige nu er der 30 % på alt hudpleje online for medlemmer!)

**Indlægget indeholder et eller flere affiliate links!**

En kort fornøjelse

2016-12-10-13-46-53

Jeg skrev tidligere om mit anstrenge forhold til røde katte, og jeg så samtidig fik lille Oliver. Det var desværre en meget kort fornøjelse på 28 dage. Sidste torsdag, var vi ved dyrlægen for at få vaccineret og kastreret den lille mis, men fik kun vaccinen, da dyrlægen synes, han ikke vejede nok endnu, og lidt råd til hvordan vi kunne sørge for at han fik lidt mere vægt..

Men i stedet, gik det ligesom bare ned af bakke for Oliver. Fredag var han stadig ret sløv, men vi henkastede det med at han stadig nok kom sig over dyrlægen og vaccinen. I løbet af weekenden kunne jeg så ikke forstå, at han ikke ville lege, men så ellers ud til at have det godt – og han tog på, meget endda i forhold til den sidste tid. Jeg synes dog at han blev mere end bare killingerund, og tirsdag eftermiddag bestemte jeg mig for, at jeg skulle ringe til dyrlægen næste morgen, da han havde fået forstoppelse. Det var helt umuligt at få fat i dyrlægen, og endte med at jeg ringede til en anden (som også er min fortrukne dyrlæge). De ville gerne se ham, og da han blev tjekket, skulle dyrlægen lige have én til dyrlæge til at kigge på ham. Ikke godt! De bedte om at beholde ham til nogle flere undersøgelser, og en times tid efter ringede de og sagde det var våd FIP, en ret frygtet kattevirus der ikke kan behandles. Den brød nok ud, da hans immumforsvar blev svækket efter vaccinen, men han ville ellers blive syg, på et andet tidspunkt. Jeg og min far (som havde kørt mig til dyrlægen) var tilbage ved dyrlægen i løbet af få minutter for at sige farvel til ham, inden han fik lov til at sove stille ind, lige knap 4 måneder gammel. Jeg kunne ikke have gjort noget andet, og  jeg har nemmere ved at acceptere det, da jeg jo godt kunne se, at han ikke havde det godt, men fuck, hvor det gør ondt. Jeg har nu mistet to katte på under en måned! Selvom det er kynisk, er det alligevel godt det er “nu” jeg mistede Oliver, og ikke først om flere måneder, hvor jeg ville være endnu mere knyttet til ham. For hold nu fast, hvor gør allerede meget ondt.

Jeg har snakket med både dyrlægen og der jeg fik ham fra om hvordan og hvorledes. Selve FIP smitter ikke, men den virus den er muteret fra, felint corona-virus, smitter ret meget. Det er kun 1 % af dem der har felint corona-virus, der får FIP. Så nu er jeg i gang med at rense min lejlighed ud for eventuel felint corona-virus, selvom den ikke lever særlig længe uden for kroppen. Selvom grundig rengøring bør være nok, har jeg sagt farvel til kradsetræet (købt billigt på eBay – katten skal nok få et nyt inden længe), ligesom jeg også køber en ny kattebakke. For selvom jeg aldrig er sikret 100 % mod felint corona-virus, kan jeg lige så godt tage mine forholdsregler.

R.I.P Oliver
1.10.16 – 04.01.15

Mine nytårsforsætter i 2017 – og de indebære ikke vægttab!

1

Håber I er kommet godt ind i det nye år! Som alle andre, skal jeg fortælle om mine mål for 2017. Jeg plejer at få spændinger i skulderne, når jeg hører ordet ”nytårsforsæt”, nok fordi de er mere reglen end undtagelsen at det mislykkes, og gerne inden udgangen af januar. Der kan være mange grunde til det – jeg tror på at manglen af Oplevelse Af Sammenhæng (okay, har kommer vi lige ind med sociologiske teorier?!), som, for at sige det så forståeligt som muligt er et sammenspil mellem viden, ressourcer og meningsfuldhed. Men endnu vigtigere er, at hvis ens nytårsforsæt ikke er et SMART-mål, kan det være svært at nå målet. For at det er et SMART-mål, skal det være:untitled-1For at opnå et mål, skal man vide hvad målet er og have en plan. Først skal det være specifikt… Faktisk kan man grine lidt af det, men det er alligevel som om mange ikke rigtig aner alligevel, hvad målet egentlig er – og ikke er.. “jeg vil være sund!” – hvad er “sund” og hvornår er du “sund nok”? Det næste er målbart, hvornår har du opnået målet? Er det når du kan passe dén kjole der hænger i skabet der længes efter at komme på, eller det når du kan gennemføre en ironman. Derefter er det attraktivt nok? Det er det aller vigtigeste punkt, for hvad for dig til at ville nå målet, hvad får du ud af det? Derefter, er det realistisk? Har du tiden, viden, økonomien eller andre ressourcer til at gøre det – og her snakker vi også viljestyrken. Hvis det ikke er realistisk, kan man justere lidt så det bliver mere realistisk. F.eks. er mit 4. nytårsforsæt (den med aftensmaden), næsten urealistisk for mig. Jeg sidder næsten og griner nervøst ved tanken. Men da praktiske omstændigheder har ændret sig, bliver det (måske) mere sandsynligt at kunne lade sig gøre. Tidsbestemt – hvornår skal målet være opfyldt? Ved at have en bestemt tid sat af, har du noget at planlægge og arbejde dig henimod.

Jeg havde planlagt at have ét der hed: Være mere positiv, da jeg allerede er lidt af en sortseer for 2017 til mit eget liv, men hvordan er det specifikt og målbart? Se i stedet nogle af mine andre nytårsforsætter opbygget over SMART (det behøver ikke være svære):

Undgå skønhedspleje med microplast! (link til facebookside)

S: Undgå microplast i min hudpleje
M: Ingen brug af produkter indeholdende microbeads
A: Det gør intet godt for mig og skader ikke verdenshavene.
R: Jeg ved hvilke ingredienser jeg skal se efter, og har allerede smidt en del produkter ud.
T: 2017 har jeg ingen produkter med microbeads – i 2018 vil jeg gerne udvide til andre produktgrupper.

Ryd op i mit hjem med Konmari

S: Gennemfør Konmari-metoden i hjemmet.
M: Alle mine ejendele har været igennem konmari – der kommer indlæg om dette snart.
A: Frustration over manglende plads, mange ting har givet mig en ”her og nu-lykke” da jeg købte dem, ikke behøve at ryde op hele tiden, alting får sin egen plads. Et smukt hjem, kun med ting der gør mig glad. + Ikke skulle flytte så meget unødvendigt, når jeg flytter i løbet af 2017.
R: Jeg har tid i januar + nogle weekender.
T: Gennemført inden maj.

Spis aftensmad mindst 3 gange om ugen

S: Mindst 3 gange om ugen, skal jeg spise aftensmad (hvor det før kun var når jeg var på arbejde eller når jeg er social).
M: Samme som S
A: Får mere styr på min kost, vitaminer og mineraler.
R: Måske… Planlagt at jeg laver større portioner, og jeg under mit specialeskrivning holder fri bestemt klokkeslet, hvor jeg så begynder at lave mad.
T: Hele 2017 *GISP!*

Prioriter god søvn

S: Gå efter 7,5 timers god søvn
M: Bruger Fitbit Alta og hvor udhvilet jeg føler mig.
A: Mindre stress, smukkere hud, friskere og gladere.
R: Jeg bruger nogle bestemte redskaber – læs mere i næste uge, på bloggen!
T: 2017

Mit nytår med Depend Cosmetic Perfect Eye Kit (trin-for-trin guide)

1

*SPONSORERET – Indlæget er lavet i samarbejde med Depend Cosmetic*

Dette nytår bliver den sidste som studerende… Men med et nyt-år, kommer også en ny begyndelse og en ny historie. I år fejre jeg den i stille og rolige omgivelser (man har vel en ny killing af tage sig af) med min veninde og kæreste, hvor aftenen skal stå med raclette, som jeg aldrig har prøvet før. Når klokken nærmer sig midnat, bevæger vi os over mod kollegiets bar og skåler nytåret ind med resten af kollegiets beboer, imens vi ser fyrværkeri. Når vi står op til d. 1. januar, er dresscode pyjamas ala Bridget Jones, og så står den på film hele dagen. Sidste år, endte vi dog med at stå op efter solen var gået ned, men det må altså ikke ske igen!

dsc_0029

I samarbejde med Depend Cosmetic viser jeg hvordan jeg laver mit nytårslook med Depend Perfect Eye Kit.  Perfect Eye Kit består af både de populære bryn- og vippefarve, som nu er blevet forbedret. Jeg viser ikke denne gang hvordan deres bryn og vippefarve fungerer, fordi farven holder i op til 6 uger, og jeg farvede mine bryn for 2-3 uger siden. Men kan kun sige, at hold fast hvor er det blevet nemt, hurtigt OG sjovt! Alt efter hvilket kit du vælger, kan en farvning af bryn og vipper tage helt ned til 3 minutter, og blevet endnu nemmere at gøre selv.

Jeg skifter meget i dagligdagen mellem at bruge Depend Eyebrow Pencil Slim & Thim og Eyebrow Tringular, og Depend Eyebrow Pomade. De to første er vandfaste, hvilket er ret praktisk ved træning og ved et look, der skal holde til lidt af hvert, mens jeg elsker at påføre Eyebrow Pomaden, som er blød og lækker.

Mit nytårslook i år er ret netonet, fordi den først og fremmest skal bestå af hygge (som også var tæt på at blive årets ord af ordbogsforlaget Collins), og består af bordeaux læber, brun og guldfarvet øjenskygge, guldeyeliner og vipper og bryn fra Depend Perfect Eye.

Til nedenstående bryn, har jeg brugt Depend Eyebrow Pomade (Taupe), Depend Eyebrow Duo Styler Wax & Concealer Pencil og Depend Eyebrow Duo Brush

depend-eyebrows

  • Først børster jeg brynene igennem med Depend Eyebrow Duo Brush i en opadgående bevægelse. For at se brynet naturlige form.
  • Derefter bruger jeg børsten på Depend Eyebrow Duo Brush og Depend Eyebrow Pomade i farven Taupe til at tegne en streg med og på den nederst brynkant, fra ca. i midten og ud til for brynet skal stoppe.
  • Derefter tegner jeg en streg fra hvor brynet knækker på brynets øvre kant og ned til slutningen af brynet.
  • Jeg laver en ny steg fra i midten af den øverste kant, for finder med den tidligere steg. Dette kan også laves i én steg, men synes jeg har nemmere ved at fremhæve knækket på denne måde.
  • Derefter bruger jeg en smule pomade på pensel, imens jeg laver nogle strøg der følger hårene, fra brynets inderst mod øjenkrogen, og fylder på samme måde, brynet ud, men gør det tættere og mørkere ud mod brynets slutning.
  • Derefter bruger jeg concealeren fra Depend Eyebrow Duo Styler Wax & Concealer Pencil, til at påføre rundt om brynet, for at få det til at løfte, fremhæve og fremstå skarpere, som jeg derefter blender ud med en finger. Voksen, i den anden ende, er ikke nødvendig at bruge sammen med pomaden, der allerede indeholder voks, men er virkelig god til at holde brynene på plads, hvis du bruger nogle af de andre Perfect Eye bryn makeup produkter, eller en dag hvor du ikke har noget på.

Samtidig er der aldrig fest medmindre der er kunstige vipper på, og Depends er kvalitet for få penge. De er håndlavede af naturligt hår og strenget er så tynd, at de er rare at have på – hvis du overhovedet ligger mærke til at du har dem på! Limen som medfølger alle vipperne, er vandfast og hurtigtørrende og hæfter virkelige godt. Hvis du som jeg, er blevet ret vild med Depends vippelim, har de også lavet en i en stor praktisk udgave, som jeg synes er endnu nemmere at arbejde med.

Til nederstående har jeg brugt Depend Eye Lashes (Linnea), Depend Eyelash Glue Natural Big Size (der medfølger lim, til hver pakke vipper) og Depend Eyelash Applicator.

depend-vipper

  • Først tjekker jeg om vippens længde passer, ved at holde vipperne op mod øjet. Hvis vipperne er for store, klippes der lidt af vippernes yderste kant. Her passede de fint.
  • Jeg sætter vipperne fast i Depend Eyelash Applicator, og påfører Depend Eyelash Glue på vippens streng (specielt i enderne), og lader den tørre i ca. 10 sekunder for at opnå en bedre hæfteevne. Depend Eyelash Applicator er ikke nødvendig, men jeg er så fumlefingeret, at jeg ofte ender med lim på fingrene, som ender med at sidde fast i vipperne.
  • Med Depend Eyelash Applicator, påfører jeg vipperne så tæt på mine egne vippers rødder som muligt, og fokusere altid på at få den ud og sidde i yderste øjenkrog. Jeg trykker vipperne ind mod huden indtil de har sat sig.
  • Hvis vipperne ikke har været brugt, eller lige blevet renset, lægger jeg et lag mascara, for at få mine egne og de kunstige vipper til at gå mere i et med hinanden, og se naturlige ud.
  • Afslutningsvis har jeg påførst en smule sort eyeliner i den inderste øjenkrog, fra hvor vipperne sluttede, for at skjule overgangen en smule. Det er selvfølgelig nemmest med en sort eyeliner som bund, men hvor ofte har jeg en undskyldning for at gave guldeyeliner på!?

Alle produkterne forhandles i Matas Online, Vippe og brynfarverne forhandles i alle butikkerne, mens det kun er de større Matas butikker der fører hele sortimentet.

Læs og lære mere om Depend Cosmetic mere om på Depens hjemmeside, Depends Facebookside eller Depends Instagram.

Oooog så skal I ikke snydes for mit brillelook – det er første billede som offentligheden ser af mig med briller, ikke engang min private facebook profil, har set mit ’nye jeg’ endnu. 😉

2016-12-28-12-49-54

 

Yves Rocher Julekalender Dag 13 Til 24

222

Håber I andre har haft en god jul, det har jeg, selvom jeg har været sådan småutilpas de bedste par dage, hvor jeg bare har været fuldstændig uden energi og småsovet det meste af dagen. Mit Fitbit Alta (mest fantastiske tracker jeg har prøvet!), indikere også at jeg 2 af dagene har gået under 2000 skridt… Skræmmende! Men nu er julen og julefroksterne overstået for mit vedkommende.

Det betyder også jeg kan vise resten af indholdet i Yves Rocher julekalenderen! Den første del, kan du se lige her.

Alfabetisk rækkefølge

  • Botanical Color Eye Pencil
  • Botanical Color Eyeshadow
  • Botanical Expertise Hair Serum (30 ml)
  • Clementine & Spise Bath & Shower gel (50 ml)
  • Clementine & Spise Lip Balm (4,8 g)
  • Express Eye Makeup Remover (100 ml)
  • Hair Repair Oil (150 ml)
  • Mandarin Lemon Cedar Energizing Sugar Body Scrub (150 ml)
  • Olive Petitgrain Relaxing Body Lotion (200 ml)
  • Olive Petitgrain Relaxing Shower Oil (200 ml)
  • Sexy Pulp ultra-volume mascara (9 ml)
  • Sheer Botanical Lipstick 51. Rouge Groseille

Alt i alt, er jeg meget tilfreds. Jeg synes man får rigtig meget for pengene, og der er variation. Jeg synes dog at sidste år var en lille smule bedre, men alligevel kan jeg ikke rigtig sætte en finger på det.. Altså kalenderen indeholder jo næsten alle produktkategorier indenfor beauty! Der er flere ting, jeg ikke rigtig kan/vil bruge, men det ville næsten være et mirakel, hvis det modsatte var tilfældet, da jeg ikke kan tåle særlig mange shower gels og body lotions (og har heller ikke lyst til at eksperimentere for meget). Omvendt er der flere af mine favorit produkter fra Yves Rocher, og kan også mærke, at der kommer et par nye! Men jeg glæder mig allerede til næste års pakkekalender, for den vil jeg helt sikkert ønske mig 😀

Tomme produkter #23

tomme-produkter-23

GLÆDELIG JUL!

Dagen før juleaften! Jeg har taget juletrøje på, obligatoriske julestrømper (har kun haft julestrømper på i december), forberedt julenegle, og været ved at sortere ud i flere af mine ting efter konmari-metoden – mere om det, på den anden side af nytår. I dag gik det ud over mine neglelakker og andet negletilbehør. Jeg tror dog at jeg skal igennem den igen, da jeg ved at alt beauty er nok en af de sværeste kategorier indenfor komono, for mig. Men alligevel skulle jeg også bare gøre noget NU, hvor jeg havde overskudet, til at lægge neglelak alligevel. Jeg bliver dog alligevel høj over, at kunne skille mig af med næsten 100 neglelakker ud og det mester glitter og tilbehør. Godt gået Malene!

Samme følelse er dét, når jeg får tømt et beautyprodukt, når jeg når bunden. Når jeg ikke sådan ‘gemmer’ på produktet, når der kun er 1/3 tilbage. Det er en vanvittig tankegang, og selvom jeg synes jeg er blevet bedre, hober beautyprodukter sig stadig op i min lille lejlighed… Men her er der 4 produkter, som er blevet helt tomme.

YOUNGBLOOD Natural Mineral Loose Foundation Ivory | Sammen med Gosh Foundation Drops, er dette min all time favorit foundation, som jeg har brugt nogle år efterhånden. Den er så fantastisk! Den er så nem at lægge, at du ikke engang behøves et spejl, og du kan lave både en let dækning til fuld – jeg bruger den også som concealer på de bumser der nærmest blinker.
Mærke: Youngblood
Pris
: Vejl. Udsalgspris 425 kr
Størrelse: 10 g
Forhandles: Cocopanda.dk (til kun 209 kr pt.), Matas og Magasin.
Vil købe igen:  Ja

ZENZ Treatment Pure No. 03 | En hårkur der var med i juni måneds Goodiebox. Medmindre du er allergisk eller på anden måde foretrækker svanemærkede produkter, kan jeg ikke anbefale den. Synes ikke den gjorde noget godt for mit hår, og specielt ikke til prisen. Synes ikke mit hår føltes blødere eller synes sundere, og gav heller ikke en særlig god velværesfølelse. Jeg troede ikke på, hvad den kostede i første omgang. Troedeat der var sat et nul bagpå prisen ved en fejl. Nej tak herfra.
Mærke: Zenz
Pris
: set til mellem 260-320 kr
Størrelse: 250 ml
Forhandles: bl.a. Spashop og Nicehair
Vil købe igen: Nej

L’ORÉAL Super Liner Perfect Slim | Bedste flydende eyeliner man kan købe i Matas – punktum. Ikke den bedste eyeliner jeg har prøvet (specielt ikke efter at have stiftet bekendskab med flere koreanske), men det er helt sikkert en anbefaling værdig. Den er tynd og nem at bruge – også for en nybegynder, og så holder den rigtig godt.
Mærke: L’Oréal
Pris
: 89,95 kr
Forhandles: Matas (på tilbud til 71,96 kr)
Vil købe igen: Ja

e.l.f. High Definition Powder Sheer| en gennemsigtig High Definition Powder giver nærmest bare prikken over i’et, i et lækkert look. Hvor den skjuler ujævnhederne i huden. Efter at have brugt både den ikoniske fra Makeupforever, Youngblood og e.l.f. vil jeg sige at så stor forskel synes jeg ikke der er mellem mærkerne, men det er til gengæld prisen!
Mærke: e.l.f.
Pris
: 68 kr
Størrelse: 8 g
Forhandles: e.l.f., iherb ($6.00), evt. Bilka og Føtex.
Vil købe igen: Ja

Jeg skal aldrig i livet have en rød kat…

giphyFaktisk er det nok den slags katte jeg bryder mig mindst om, og det er meget sagt af en cat lady. Tror ikke jeg kan mindes én rød kat, som ikke har været stor, fed og doven. Det er nogles præferencer, og det er dejligt at der er katte til enhver smag, men jeg bryder mig ikke om overvægtige kæledyr. Det gør mig ked og lidt frustreret. Men det er som om, at røde katte bare har et gen der tiltrækker massiv overvægt *overdrivelse fremmer forståelse*. Jeg skulle ud og kigge på kat, og endte også forbi Kattens Værn Aalborg, hvor jeg har tidligere har fået nogle skønne katte fra. Inden jeg gik ind fortalte jeg min far (chauffør) og kæreste, hvor meget jeg hadede røde katte, og jeg aldrig ALDRIG ville have en rød kat…

Efter et længere besøg på Kattens Værn… Kommer jeg ud med Charlie/Baby (Det er næsten overvægtskat på formel!), som nu er døbt Oliver. Jeg er stadig ikke kommet mig over hans røde farve, men hans lille nærmest fuglelignende miauen og hans opsøgen, var ikke til at stå for.. Inspektøren sagde han ikke regnede med at han nogensinde ville blive en stor kat – og jeg tager ham på ordet..

2016-12-10-13-46-53

Han blev fundet da han var en lille baby, hvor ham der fandt ham udenfor helt alene i kulden, havde ham under sin jakke for at holde ham varm, på vej til internatet, hvor man fandt en ny missemor og plejefamilie til ham. Nu er han kommet hjem til mig og Pedersen, som har savnet en legekammerat, efter vi mistede Bella *ære være hendes minde*. Oliver forguder sin nye storebror, og Pedersen har også fået et ret ømt punkt for ham den lille. Ovenpå alt hvad der er sket på det sidste, med kommunen, identitetskrise, veninder der flytter osv. Har han været med til at i hvert fald skabe liv i hjemmet og flyttet mit fokus, for ingenting er stille med en killing – eller stilhed betyder oftest ulykker.

Selvom Inspektøren sagde om han sikkert ville blive en lille hankat, har Oliver allerede meget potentiale til at blive en rigtig fed kat, da han elsker at se fjernsyn eller blive underholdt af computeren (han sidder lige nu foran mig med poterne på bærbaren og følger med, når jeg skriver).

Jeg må nok bare indrømme, at jeg siger så meget, og jeg har et standpunkt til jeg tager et nyt…
Ellers også ser jeg positivt på det og siger – jeg udfordre mine fordomme.

EBay Haul – Mine EBay Bestillinger I Oktober

ebay-koeb-2016

En stor del af mine ebay bestillinger i oktober var ting til pakkekalendere, og derfor var der ikke særlig mange ting til mig selv, der er dog nogle ting der ikke er med på billedet, blandt andet tørklædet fra et tidligere ebay fund indlæg, der er som sunket fra jordens overflade (er ellers rigtig glad for den!) og nogle nye fotolamper (som ikke kan være på billedet af gode grunde).

Elastikker

7,07 kr for 5-6 stk her og her.

Det er kun en brøkdel jeg viser her, da jeg har købt mange! Der er virkelig mange fine på ebay! Kvaliteten er generelt god, men nogle har ikke været lige så gode som andre (hvor det måske er én af dem i et sæt i et andet materiale). Jeg er blevet så glad for dem!

Bogmærker

11,33 kr for 6 stk her.

Også nogle jeg synes er super fine og en sød lille gave til en bogorm. De kommer med hvert sit kort, der virkelig fremhæver de søde motiver, og gør dem også nemme at pakke ind.

Spray Flaske

8,79 kr for 100 ml her

Tabte en næsten fyldt pensel rens fra The Body Shop, så flasken blev ødelagt. I stedet for at smide den ud (den var næsten ny!), endte jeg med at skifte flasken ud. Der skal en dymolabel på senere, hvor der står penselrens på, men min dymomaskine er desværre også blevet ødelagt, efter jeg tabte den, så det må vente. Har haft mange af disse flasker, da jeg elsker at lave hjemmelavede face mists.

untitled-1

LED wire lyskæde 

Fra 17,67 kr her

Kom desværre alt for sent til det jeg ville have brugt den til (noget opsætning med pakkekalender), men alligevel er jeg tilfreds, da den er virkelig god kvalitet. Kræver dog hele 3 AA batterier. Tilgengæld er der mange forskellige farver at vælge imellem, og er ret sikker på jeg skal have flere!

Silikone pensel vaskemåtte

15,71 kr her (tilbud – udløber snart)

Jeg er blevet afhængig af at prøve forskellige former for hjælp til at vaske pensler (jeg ved at der findes små maskiner der kan gøre det, men synes alligevel af det er en alt for hård tur for penslerne). Jeg er glad for den handske jeg har skrevet om tidligere, men har altid den der – tænk nu hvis?! Vaskemåtten er ikke bedre end handsken, og synes den kun fungere til små pensler, men det er nu dejligt med lidt variation i rengøringen, når man har store (pensel)vaskedag.

Kontaktlinse etui

7,07 kr per stk her.

Jeg græder virkelig indeni. Nu må jeg ikke gå med linser mere, efter jeg fik hornhindebetændelse, og havde ellers glædet mig sådan til at tage de her kontaktlinsecase i brug! De er virkelig fine, men dog nogle kopier af Anna Sui kontaktlinse etui, som jeg først havde lagt mærke til, da jeg modtog dem. Men ikke destro mindre var jeg virkelig glade for dem, og nu begræder jeg at de her to er ubrugte, og aldrig kommer til at indeholde, i hvert fald, mine kontaktlinser.

Nail stamp

5,20 kr her

Har endnu ikke prøvet dem, men de virker meget bløde i det, i forhold til andre jeg har prøvet. Ved ikke om det er godt eller skidt. Til gengæld er de gennemsigtige, så det er nemt at se hvor man rammer neglen, hvilket jeg har manglet!

TONYMOLY Panda’s Dream White Sleeping Pack

62,06 kr her. (TILBUD)

Dette er tredje gang jeg anskaffer mig denne natmaske, men synes virkelig min hud har opnået en forbedring med den. Det er også derfor den blev en af sidste års 12 bedste beautykøb.

Yves Rocher julekalender dag 1 til 12

julekalender-3

Efter hvad jeg skrev i går – der findes faktisk mirakler, min far er blevet indstillet til førtidspension, selvom han socialrådgiver i første omgang mente det ikke ville ske, da de ikke kunne vide om det var hans kroniske smerter var stationære, trods han der kun har været forværring det sidste års tid. Guud, hvor er jeg lettet over at flere års kamp endelig forhåbentligt snart er ovre! Så nu glæder jeg mig bare til i aften, hvor jeg skal se juleklassikeren, Alene Hjemme, og kan allerede mærke hvordan et pres har lettet fra mine skuldre.

Jeg havde i år (kun) købt Yves Rocher og NYX julekalenderne, og her ser du indholdet af Yves Rocher kalenderen for dag 1 til 12. Jeg er ret tilfreds, selvom  jeg godt gad den var mere nuanceret med deres plejeserier. Det har dog heldigvis allerede set bedre og mere varieret ud de sidste par dage, men det kan du se senere.  Flere af produkterne er allerede i brug, og jeg er glad og tilfreds og min hud elsker mig!

Alfabetisk rækkefølge

  • Accord Chic Secret D’Essences EDP (15 ml)
  • Accord Chic Secret D’Essences Parfumed Showergel (200 ml)
  • Cranberry & Almond Liquid Hand Soap (190 ml)
  • Cranberry & Almond Hand Cream (75 ml)
  • Shea Butter Repair Lotion Extra Dry Skin (150 ml)
  • Hydra Végétal Moisturizing Cleansing Wipes (20 stk)
  • Hydra Végétal Moisture Boost Serum (30 ml)
  • Hydra Végétal Moisture Refreshing Radiance Scrub (75 ml)
  • Nail Polish Remover (100 ml)
  • Nail Polish 97. Cranberry Scintillant (5 ml)
  • Nail Polish Flawless Finish Bace Coat (5 ml)
  • Nail Polish 95. Argent Scintillant (5 ml)